Pressemeddelelse (Bøde for ulovlig rengøringshjælp) 
10-02-2009 

Østre Landsrets 24. afdeling har i dag den 10. februar 2009 afsagt dom i en straffesag om beskæfti­gelse af en udlænding uden opholds- og arbejdstilladelse. Dommen var anket af såvel anklagemyndig­heden som den tiltalte. Spørgsmålet om størrelsen af den bøde, der skulle fastsættes, hvis tiltalte blev fundet skyldig, blev under ankesagen tillagt principiel betydning.

Landsretten fandt – ligesom byretten - den tiltalte skyldig i at have beskæftiget en tidligere au-pair pige med rengøring i sit hjem 3 timer ugentligt i 6 måneder. Pigens au-pair ophold var afsluttet, men hun havde opholdt sig i Danmark uden opholds- og arbejdstilladelse. Hun havde herunder udført rengøring forskellige steder, herunder i tiltaltes private bolig.

Byretten havde udmålt bøden til 30.000 kr. navnlig under hensyn til, at den ugentlige arbejdstid var på kun 3 timer, og da rengøringsarbejdet i adskillige tilfælde var blevet aflyst.

Anklagemyndighedens påstand for landsretten var, at tiltalte skulle idømmes en bøde på 120.000 kr., svarende til 20.000 kr. pr. måned for perioden på 6 måneder.  Anklagemyndigheden henviste til en lovændring i 2004, hvor strafferammen for beskæftigelse af udlændinge uden opholds- og ar­bejdstilla­delse blev udvidet. Det fremgår af forarbejderne til lovændringen, at det var tilsigtet, at bødeni­veauet i sådanne sager skulle skærpes til 20.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned, men at det er domstolene, der konkret fastsætter bødestørrelsen, og at det tilsigtede bødeniveau ikke er til hinder for, at domstolene i konkrete tilfælde med en konkret begrundelse fraviger de vejledende bødestørrel­ser i skærpende eller formildende retning.

I landsretten blev bøden forhøjet til 60.000 kr. Der var dog ikke enighed blandt landsrettens 3 dom­mere om udmålingen af bøden.

To dommere lagde som byretten vægt på, at der i den foreliggende sag var tale om ansættelse i privat regi med et meget begrænset ugentligt timetal og anførte videre, at ”ansættelsesforholdet endvidere har væ­ret præget af en del aflysninger. Dette taler isoleret set i formildende retning. Ved strafudmålingen må det på den anden side indgå, at der er tale om et ansættelsesforhold, der muliggør, at den an­satte vil kunne bestride en række lignende ansættelsesforhold, og dermed opretholde en tilværelse i Danmark. Dette sammenholdt med det, der er anført i forarbejderne til straf­skærpelsen, taler for, at det månedlige beløb, der tages ud­gangspunkt i ved bødeberegnin­gen, bør være ganske betydeligt.” En afvejning af disse hensyn i sagen, hvor ansættelses­forholdet ikke havde haft fast organiseret karakter, indebar efter disse dommeres opfattelse, at bøde­størrelsen må ansættes til 10.000 kr. månedligt, dvs. 60.000 kr.

En dommer lagde vægt på, at der ikke i bestemmelsen i udlændingeloven eller i bestemmelsens forar­bejder findes at være holdepunkter for at antage, at det skærpede bødeniveau skal fraviges i forbindelse med kortvarig eller mere løs beskæftigelse af udlændinge i strid med bestemmelsen. Denne dommer fandt videre, at der - henset til formålet med den skærpelse af strafniveauet, der blev gennemført ved lovændringen i 2004 - ikke var grundlag for at fravige de vejledende bødestørrel­ser i formildende ret­ning under hensyn til, at der ikke var tale om beskæftigelse i erhvervs­mæssig sammenhæng i sagen, hvorefter bøden må ansættes til 120.000 kr.

Landsrettens afgørelse om bødestørrelsen blev truffet efter stemmeflertallet. Bøden blev derfor forhø­jet til 60.000 kr.

Sagen har j.nr. S-3190-08.