Hop til indhold
domstol.dk

Landsretten stadfæster byrettens dom i injuriesag mod tidligere minister 
08-07-2011 

 
Østre Landsret har den 8. juli 2011 afsagt dom i en ankesag vedrørende nogle udtalelser, som en tidligere minister i slutningen af 2008 og i begyndelsen af 2009 frem­kom med i forhold til en tidligere talsmand for Muslimernes Fællesråd.

Ved dommen er den tidligere minister blevet frifundet for at have krænket den pågældende talsmands ære ved blandt andet at have kaldt ham for ekstremist. Derimod har landsretten fundet, at den tidligere minister overtrådte straffelovens § 267 i forbindelse med, at hun fremkom med en udtalelse, der måtte opfattes som om, at den pågældende talsmand går ind for stening. Straffen herfor er fastsat til 4 dagbøder á 250 kr., ligesom den tidligere minister er dømt til at betale 10.000 kr. i godtgørelse til talsmanden samt 10.000 kr. til dækning af udgifter ved en offentliggørelse af dommen. Landsrettens dom er en stadfæstelse af byrettens dom.
 

Den pågældende talsmand har haft delvis fri proces under anken. 

Sagen er behandlet i 2. afdeling, sagsnummer B-3284-10.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til pressekontaktdommer, landsdommer Michael Ler­che (tel 2287 9052)

Til top Sidst opdateret: 08-07-2011 
Østre LandsretseperatorBredgade 59seperator1260 København K.seperatorTelefon: 33970200seperatorFax: 33145822seperatorEmail: post@oestrelandsret.dk