Østre Landsret har i dag afsagt dom i en sag, der var anlagt af Hovedorganisationen af Officerer i Danmark mod Forsvarets Personeltjeneste på vegne af tre danske officerer, der i 2004 havde gjort tjeneste ved den danske styrke i Irak.
Ved dommen blev Forsvarets Personeltjeneste dømt til at betale erstatning og godtgørelse til de tre officerer.
Baggrunden for sagen var de anklager om konventionsstridig behandling af tilbageholdte irakere, der i sommeren 2004 blev rejst mod bl.a. en kaptajn, der var tjenestegørende ved den danske styrke i Irak, og som senere førte til en straffesag mod den pågældende kaptajn og 4 sergenter, der alle blev frifundet ved en dom afsagt af Østre Landsret i 2006.
Da det i august 2004 blev kendt i offentligheden, at der var mistanke om, at danske militærpersoner havde handlet konventionsstridigt, besluttede forsvarsministeren, efter drøftelse med bl.a. forsvarschefen, at hjemkalde de tre officerer, der udgjorde ledelsen af den danske styrke i Irak. I den forbindelse udtalte forsvarsministeren flere gange i TV- interwievs den 3. august 2004, at der kunne sås tvivl om dømmekraften hos ledelsen af den danske bataljon i Irak, og at han derfor havde besluttet at hjemkalde ledelsen.
De tre officerer, der var henholdsvis chef for hele den danske bataljon, chef for efterretningssektionen og chef for militærpolitiet, fik ordre til straks at rejse hjem.
I forbindelse med deres hjemrejse via Kuwait fik de tre officerer udleveret såkaldte partshøringsskrivelser, hvori de blev anmodet om at meddele, om de havde bemærkninger til beslutningen om hjemkaldelse.
Alle tre officerer kontaktede telefonisk Hærens Operative Kommando og protesterede mod hjemkaldelsen, men beslutningen blev fastholdt.
Der blev ikke efterfølgende rejst hverken disciplinærsager eller straffesager mod nogle af de tre.
Under sagen rejste de tre officerer krav dels på erstatning for tab af visse løntillæg m.v., som de havde modtaget under deres udsendelse til Irak, og som de havde forventet at modtage indtil udsendelsens planlagte afslutning, dels krav på godtgørelse for den krænkelse, som de mente at være blevet udsat for ved at være blevet hjemkaldt uden normal høring og på baggrund af forsvarsministerens kritik af dem i medierne.
Officererne gjorde bl.a. gældende, at forsvaret havde haft pligt til at gennemføre en normal partshøring, at en sådan ville have givet dem lejlighed til at forklare sig og dermed ville have kunnet påvirke beslutningen om, hvorvidt de skulle hjemkaldes, samt at det var yderst krænkende både for dem selv og deres familier, at de blev hjemkaldt uden en reel høring og efter offentlig kritik fra forsvarsministerens side.
Forsvarets Personeltjeneste gjorde bl.a. gældende, at beslutningen om hjemkaldelse var en ministerbeslutning begrundet i overordnede hensyn til missionen i Irak og at beslutningen efter forvaltningsloven derfor var undtaget fra partshøring. Såfremt der var mangler ved partshøringen havde disse ikke medført noget tab for de pågældende og der var ikke baggrund for en godtgørelse.
Af landsrettens begrundelse fremgår bl.a.
”På baggrund af de afgivne forklaringer og indholdet af de partshøringsskrivelser, der blev overbragt til sagsøgerne den 4. august 2004, må det lægges til grund, at grundlaget for beslutningen om hjemsendelse af sagsøgerne var de i partshøringsskrivelserne angivne forhold, som auditør A havde fået kendskab til under sit netop afsluttede ophold i aktionsområdet, og som man fandt grundlag for individuelt at bebrejde sagsøgerne. At beslutningen om hjemsendelse blev truffet ud fra overordnede militærfaglige og politiske hensyn for at sikre Irak styrkens effektivitet og tilliden til missionen, ændrer ikke ved, at beslutningen var begrundet i sagsøgernes forhold. Som følge heraf udgjorde beslutningen om hjemsendelse af sagsøgerne en afgørelse i forvaltningslovens forstand, og henset til begrundelsen for beslutningen finder landsretten ikke, at sagsøgernes interesse i at sagens afgørelse kortvarigt blev udsat med henblik på partshøring, burde vige for de offentlige interesser, der talte imod en sådan udsættelse, jf. forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 3. Sagsøgerne skulle derfor efter forvaltningslovens § 19 partshøres om de faktiske omstændigheder i grundlaget for hjemsendelsen forud for, at beslutningen om hjemsendelse blev truffet, således som det også fremgår af punkt 225 i Hærens Operative Kommandos bestemmelser for styrker udsendt i fredsstøttende operationer.
Daværende forsvarschef general Hans Jesper Helsø og daværende forsvarsminister Søren Gade har begge forklaret, at beslutningen om hjemsendelse af sagsøgerne blev truffet på et møde i Forsvarsministeriet den 3. august 2004. Efter en samlet vurdering af bevisførelsen finder landsretten det godtgjort, at beslutningen truffet den 3. august 2004 var en endelig beslutning, og da partshøringsskrivelserne først blev overgivet til sagsøgerne den 4. august 2004, opfyldte partshøringen ikke kravene hertil i forvaltningslovens § 19. Herefter, og idet det ikke kan udelukkes, at beslutningen var blevet en anden, såfremt partshøringen var blevet gennemført korrekt, udgør den manglende partshøring en væsentlig forvaltningsretlig mangel.
Landsretten finder, at sagsøgerne herved er påført et tab ved manglende udbetaling af FN-tillæg og 2/7-dagsbetaling i perioden 5. august til 23. august 2004, idet disse ydelser udgør betaling for merarbejde, ulemper mv., som sagsøgerne i forbindelse med deres udsendelse havde valgt at påtage sig, men som de i kraft af hjemsendelsen blev afskåret fra. Derimod finder landsretten ikke, at den manglende udbetaling af udetillægslignende tillæg udgør et tab, idet det skattefri udetillægslignende tillæg blev ydet for merudgifter forbundet med udsendelsen, som sagsøgerne ikke længere havde efter hjemkomsten den 5. august 2004. Som følge af det anførte skal sagsøgte til hver af sagsøgerne betale 7.368,93 kr. i erstatning.
Henset til, at beslutningen om hjemsendelse blev kommunikeret på landsdækkende TV med angivelse af, at forsvarets øverste ledelse manglede tillid til dømmekraften hos ledelsen i Irak, og til, at gennemførelsen af beslutningen om hjemsendelse nødvendigvis måtte ske på en måde, der gjorde, at sagsøgerne individuelt kunne identificeres af blandt andet deres kollegaer i forsvaret, finder landsretten, at der foreligger sådanne særligt krænkende omstændigheder, at sagsøgerne som følge af den begåede sagsbehandlingsfejl har krav på godtgørelse for tort i henhold til erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1. Tortgodtgørelsen findes skønsmæssigt at kunne ansættes til 25.000 kr. til hver af sagsøgerne.
I erstatning og tortgodtgørelse skal sagsøgte således til hver af sagsøgerne betale i alt 32.368,93 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. ”
Sagen er blevet behandlet af Østre Landsrets 15. afdeling under journalnummer B – 687-09
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til pressekontaktdommer, landsdommer Michael Lerche (mobiltlf. 22 87 90 52)