Hop til indhold
domstol.dk

Forældelsesfristen i overprissag vedrørende andelsbolig 
16-09-2011 

 
 

Østre Landsret har i dag truffet afgørelse om forældelsesspørgsmålet i den første sag om eventuel overpris ved køb af en andelslejlighed i Andelsboligforeningen Ringertoften.

Køberen gjorde gældende, at hun havde betalt overpris som følge af en fejlagtig - for høj - valuarvurdering. Køberen krævede derfor overprisen tilbage.

Sælgeren gjorde gældende, at et sådant eventuelt tilbagebetalingskrav var forældet, idet sagen var anlagt mere end 6 måneder efter købsaftalens indgåelse.

Køberen gjorde gældende, at tilbagebetalingskravet ikke var forældet, idet forældelsesfristen først løb fra det tidspunkt, hvor hun burde kende sit krav - altså fra det tidspunkt, hvor hun blev bekendt med en anden valuarvurdering, hvorefter ejendommen var langt mindre værd.

Landsretten fandt, at tilbagebetalingskravet ikke er forældet. Landsretten henviste blandt andet til, at en køber i almindelighed må kunne forlade sig på, at vurderingen, der er foretaget af en fagmand, er korrekt.

Forældelsesfristen løb derfor i det foreliggende tilfælde, hvor kravet begrundedes i en valuarvurdering, som køber gjorde gældende var for høj, ikke fra købsaftalens indgåelse, men først fra det senere tidspunkt, hvor køberen burde kende sit krav.

Sagen fortsætter herefter ved byretten.

Byretten var kommet til samme resultat.

Sagen har journalnr. B-1591-11.

Østre Landsrets 21. afdeling den 16. september 2011.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til pressekontaktdommer, landsdommer Michael Lerche, tlf. 33 97 05 29 (direkte) eller 22 87 90 52 (mobil).

 

Til top Sidst opdateret: 16-09-2011 
Østre LandsretseperatorBredgade 59seperator1260 København K.seperatorTelefon: 33970200seperatorFax: 33145822seperatorEmail: post@oestrelandsret.dk