Hop til indhold
domstol.dk

DR’s anvendelse af filmklip - grænserne for lovligt citat 
25-09-2009 

Dom i en sag om DR’s anvendelse af 16 filmklip i en portrætudsendelse om en filmklipper og filminstruktør.
PRESSEMEDDELELSE
(DRs anvendelse af filmklip - grænserne for lovligt citat)

Østre Landsret har i dag afsagt dom i en ankesag om DR’s anvendelse af 16 filmklip i en portrætudsendelse om en filmklipper og filminstruktør. Filmklippene giver seerne et indblik i filmklipperens og filminstruktørens mangeårige virke indenfor blandt andet filmproduktion.

Ved dommen giver landsretten Producentforeningen der førte sagen som mandatar for 5 filmproducenter medhold i, at DR’s anvendelse af filmklippene var i strid med citatretten i ophavsretslovens § 22, hvorfor DR skulle have indhentet tilladelse fra filmproducenterne forud for anvendelsen af filmklippene. DR blev dømt til at betale et samlet vederlag på 96.600 kr. til filmproducenterne for benyttelsen af filmklippene.

Dommen fastslår endvidere, at filmproducenter er beskyttet af reglerne om kildeangivelse i ophavsretslovens § 11, hvorfor DR skulle have angivet filmproducenternes navne i forbindelse med udsendelsen. DR blev dømt til at betale et vederlag på 3.000 kr. pr. film som følge af manglende kildeangivelse.

Landsrettens dom omgjorde byrettens dom, som i det hele frifandt DR.

Sagen blev behandlet i Østre Landsrets 17. afd. under j.nr. B-3303-08.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til pressekontaktdommer, landsdommer Michael Lerche (tlf. 33 97 05 29).
Til top Sidst opdateret: 25-09-2009 
Østre LandsretseperatorBredgade 59seperator1260 København K.seperatorTelefon: 33970200seperatorFax: 33145822seperatorEmail: post@oestrelandsret.dk