Østre Landsret har den 18. maj 2011 afsagt dom i en sag, hvor fagforbundene LO og 3F på to polske sømænds vegne havde sagsøgt Økonomi- og Erhvervsministeriet. LO og 3F anførte under sagen, at bestemmelser om fagforeningers internationale forhandlingskompetence i lov om Dansk Internationalt Skibsregister var i strid med EU's grundlæggende regler om arbejdskraftens frie bevægelighed. I den forbindelse krævede LO og 3F, at Økonomiministeriet skulle betale erstatning til de to sømænd. Erstatningen var opgjort som forskellen mellem sømændenes udbetalte løn og løn fastsat efter dansk overenskomst.
De to polske sømænd havde arbejdet i perioder for danske rederier på skibe, som sejlede under dansk flag og samtidig var registeret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS). Deres løn var lavere end løn efter overenskomst indgået af et dansk fagforbund. De to sømænd var polske statsborgere med bopæl i Polen. De havde ud over deres ansættelse på DIS-skibe under dansk flag ingen tilknytning til Danmark i form af mere personlig karakter, f.eks. ved ferieophold eller familieforhold.
LO og 3F anførte blandt andet, at de to polske sømænd var beskyttet af reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed, og at den danske fagforening burde kunne forhandle løn på polakkernes vegne, da de som polakker har bopæl i et EU-land. Fagforbundene anførte, at bestemmelser i DIS-loven hindrede dette, og at en bestemmelse i DIS-loven, der hindrede dette, var ugyldig som EU-stridig.
Således som den regel, der var omtvistet for landsretten, blev praktiseret, indebar den, at overenskomster indgået af danske fagforbund for ansatte på skibe i DIS-registeret kun kunne omfatte personer med bopæl i Danmark.
Landsretten frifandt Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Landsretten fandt blandt andet, at de to polske sømænds arbejdsforhold havde en sådan tilknytning til dansk territorium, at de måtte anses som vandrende arbejdstagere beskæftiget på Danmarks område. De var derfor omfattet af EU-rettens regler om fri bevægelighed.
DIS-lovens regel indebærer, at DIS-skibe kan sejle med udenlandske besætninger på lønvilkår, der gælder i besætningens hjemlande. Med henvisning til blandt andet de særlige forhold for den internationale skibsfart og DIS-lovens forarbejder fandt landsrettens flertal, at den omtvistede regel var begrundet i anerkendelsesværdige almene hensyn, der som udgangspunkt måtte anses som objektivt og sagligt begrundet. Herunder henvistes til objektive forskelle i de ansattes levevilkår, blandt andet leveomkostninger mv. i deres hjemland. Videre fandt flertallet, at de to polske søfolk med deres begrænsede tilknytning til Danmark ikke var i en situation, der var objektivt sammenlignelig med situationen for søfolk med bopæl i Danmark. Bestemmelserne i DIS-loven var derfor ikke ugyldige i forhold til de to sømænd. Der var herefter ikke grundlag for at tilkende erstatning til dem. En voterende ville give sagsøgerne medhold i, at reglerne i DIS-loven var ugyldige, men frifinde ministeriet for erstatningskravene.
Sagen blev behandlet af 17. afdeling, sagsnummer B-2931-08.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til pressekontaktdommer, landsdommer Michael Lerche (tel. 3397 0529 eller 2287 9052).