A/S Dyrehavsbakken mod Naturklagenævnet 
31-03-2010 

Landsretten har den 31. marts 2010 afsagt dom i en sag mellem A/S Dyrehavsbakken og Naturklage­nævnet.

I juni 2007 besluttede Naturklagenævnet at ændre Lyngby-Taarbæk Kommunes landszonetilladelse til etablering af en ny rutsjebane på Bakken til et afslag. Af afslaget fremgik det blandt andet, at Natur­klagenævnets flertal fandt, at etableringen af den ansøgte rutsjebane, der blandt andet er planlagt til at være op til 24 meter i høj­den på visse steder og erstatte flere eksisterende forlystelser, bør forudsætte en ændring af den gæl­dende lokalplan, ”hvor der i sam­let form under inddragelse af interesserede myndigheder og borgere i området fastlægges rammer for etableringen af nye store forlystelser”.  

A/S Dyrehavsbakken A/S anlagde herefter sag mod Naturklagenævnet under henvisning til, at Natur­klagenæv­net har inddraget usaglige og ulovlige hensyn i sin afgørelse, og at afgø­relsen ikke er begrun­det i hen­syn, der kan varetages efter planlovens regler om landzonetilladelser.   

I byretten blev Naturklagenævnet frifundet, og landsretten har i dag til­trådt frifindelsen.  

Landsrettens dom er begrundet således: 

”Dyrehavsbakken er omfattet af en lokalplan – lokalplan nr. 66, hvorefter der inden for visse nær­mere rammer er adgang til, at der i forlystelsesparken sker løbende udskiftninger og fornyelser af forlystel­ser, såsom køreforretninger (rutsjebaner). Som angivet i lokalpla­nen er Dyrehavsbakken beliggende i kommunens (Lyngby-Taarbæk) største landskabsom­råde, Dyrehaven, som ligger i landzone, og som indgår i de landskabsområder, der i kom­mune­planen betegnes ”De grønne hovedtræk”. Som ligeledes angivet i lokalplanen har det ”væ­ret et væsentligt formål med lokalplanen at fastlægge rammerne for bebyggelse, anlæg og aktiviteter i området samt at foretage en afgrænsning af området i forhold til Dy­reha­vens landskab”. 

Som refereret i den indankede dom er Dyrehavsbakken endvidere beliggende i et område, der er om­fattet af Kommuneplan 2005 for Lyngby-Taarbæk Kommune og af Regionplan 2005 for Hovedstads­regionen. 

Naturklagenævnet har ved sin rent retlige bedømmelse af kommunen meddelte dispensa­tion fra lokal­planens bestemmelser om højde og gangarealer fundet, at dispensationen til opførelse af den ansøgte rutsjebane ikke er i strid med lokalplanens principper, jf. planlo­vens § 19, stk.1, sammenholdt med § 58, stk.1, nr. 4. 

Da Dyrehavsbakken er beliggende i landzone, og da det er ubestridt, at lokalplan nr. 66 er uden såkaldt bonusvirkning, jf. planlovens § 15, stk. 4, og § 36, stk. 1, nr. 5, følger det af planlovens § 35, stk.1, at opførelse af rutsjebanen herudover kræver en landzonetilladelse. 

Afgørende for, om en sådan tilladelse bør meddeles, beror på en konkret vurdering og af­vejning i rela­tion til de hensyn, der efter planlovens formål skal varetages, herunder bl.a. at sikre hensynet til land­skabelige, naturbeskyttelsesmæssige, kulturhistoriske og rekreative interesser, jf. angivelsen heraf i Naturklagenævnets afgørelse.  

Naturklagenævnets flertal har i sin afgørelse fundet, at det ansøgte projekt markant vil æn­dre Dyre­havsbakkens nuværende præg, at anlægget vil ændre Bakkens selvgroede og inte­rimistiske præg, og at anlægget vil præge oplevelsen af Bakken set fra de nærmeste omgi­velser. Landsretten har herved lagt til grund, at udtrykket ”set fra de nærmeste omgivelser” skal forstås som angivet i Kammeradvokatens påstands­dokumenter for by - og landsretten, dvs. som ”området inde i Dyrehaven omkring Bakken, hvor der færdes mange mennesker som følge af indgangene fra Klampenborg Station og fra P-området ved Christiansholms­vej”. 

Landsretten finder, at Naturklagenævnets flertal ved sin vurdering og afvejning af det an­søgte projekt sammenholdt med den skønnede markante ændring af Dy­rehavsbakkens præg udelukkende har ind­draget lovlige hensyn ifølge planlovens § 35, stk. 1, i form af planlægningsmæssige, landskabelige og kulturhistoriske hensyn. Landsret­ten tiltræder der­for, at Naturklagenævnets flertal ikke – som påstået af A/S Dyrehavsbakken – ved be­mærkningen om projektets forventede placering og om bl.a. nedriv­ning af andre projekter på Dyrehavsbakken dermed har ladet konkurrencemæssige hensyn eller andre usaglige hensyn indgå i bedømmelsen.  

Det er under sagen oplyst, at Naturklagenævnet i sin administrative praksis ved varetagel­sen af de i planlovens § 35, stk.1, omhandlede landzonehensyn - i de tilfælde, hvor nævnet ud fra overordnede, samlede planlægningsmæssige hensyn har skønnet dette nødvendigt eller hensigtsmæssigt – ved med­delelse af landzonetilladelse har forudsat, at der forinden blev iværksat en lokalplanprocedure i anled­ning af et ansøgt projekt. 

Den omstændighed, at Dyrehavsbakken allerede er omfattet af  lokalplan nr. 66, findes i sig selv ikke at indebære, at Naturklagenævnets flertal ikke er berettiget til at varetage  overordnede, samlede planlægningsmæssige hensyn. Som følge heraf har Naturklagenæv­nets flertal været berettiget til i medfør af plan­lovens § 35, stk. 1, at meddele afslag på landzonetilladelse under henvisning til, at det ansøgte projekt, der pga. højden og størrel­sen har krævet di­spensation efter lokalplanen, bør forud­sætte, at der iværksættes en lokal­planprocedure. Det bemærkes, at Naturklagenævnet ikke ved den trufne afgørelse har på­lagt kommunen en pligt her­til. 

Herefter, og da A/S Dyrehavsbakken som ovenfor anført ikke har godtgjort, at Naturklage­nævnet har ind­draget usaglige eller ulovlige hensyn ved den af flertallet trufne afgørelse, eller at denne i øvrigt er behæftet med retlige mangler, ligesom der ikke foreligger et åben­bart urigtigt skøn, der måtte gøre af­gørelsen ugyldig, stadfæster landsretten herefter byret­tens dom.”

Sagen er blevet behandlet i Østre Landsrets 2. afdeling under j.nr. B-866-09. 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til pressekontaktdommer, landsdommer Michael Ler­che (tlf. 22 87 90 52).