Foreningen af Minoritetsaktionærer i bankTrelleborg har nedlagt følgende påstande:
Principalt:
1.1 Sagsøgte 1 tilpligtes over for dem, der tilmelder sig nærværende gruppesøgsmål, at anerkende, at den i perioden 22. januar til 31. januar 2008 gennemførte tvangsindløsning af minoritetsaktionærernes aktier i bankTrelleborg A/S ikke har været berettiget, og at sagsøgte 1 ikke har været berettiget til at overdrage de således indløste aktier til sagsøgte 2.
1.2 Sagsøgte 2 tilpligtes over for dem, der tilmelder sig nærværende gruppesøgsmål, at anerkende, at sagsøgte 1 ikke har været berettiget til at overdrage til sagsøgte 2 de aktier, som sagsøgte 1 i perioden 22. januar til 31. januar 2008 har erhvervet ved tvangsindløsning af minoritetsaktionærernes aktier i bankTrelleborg A/S.
1.3 Sagsøgte 3 tilpligtes over for dem, der tilmelder sig nærværende gruppesøgsmål, at anerkende, at sagsøgte 3 ikke har været berettiget til i medfør af § 144 i lov om finansiel virksomhed at godkende, at sagsøgte 1 gennemførte tvangsindløsning af minoritetsaktionærernes aktier i bankTrelleborg A/S.
1.4 Sagsøgte 2 tilpligtes over for dem, der tilmelder sig nærværende gruppesøgsmål, at anerkende, at bankTrelleborg A/S ikke i januar 2008 har været berettiget til at instruere Værdipapircentralen om at registrere en overgang til sagsøgte 1 af minoritetsaktionærernes aktier i bankTrelleborg A/S.
1.5 Sagsøgte 1 og 2 tilpligtes in solidum at betale til dem, der tilmelder sig nærværende gruppesøgsmål, kr. 190,70 – tillige med renter efter rentelovens rentesats fra 1. februar 2008 til betaling sker – for hver aktie á pålydende kr. 20, som sagsøgte 1 har erhvervet fra pågældende gruppemedlem ved tvangsindløsningen.
Subsidiært:
2.1 Sagsøgte 1 og 2 tilpligtes over for dem, der tilmelder sig nærværende gruppesøgsmål at anerkende, at kursen pr. aktie i bankTrelleborg A/S ved sagsøgte 1’s tvangsindløsning af minoritetsaktionærerne skal udgøre kr. 219,50 pr. aktie á pålydende kr. 20.
2.2 Sagsøgte 1 og 2 tilpligtes in solidum at betale til dem, der tilmelder sig nærværende gruppesøgsmål, kr. 160,20 – tillige med renter efter rentelovens rentesats fra 1. februar 2008 til betaling sker – for hver aktie á pålydende kr. 20, som sagsøgte 1 har erhvervet fra pågældende gruppemedlem ved tvangsindløsningen.”