Hop til indhold
domstol.dk

2 og 3 års fængsel for grov moms-og skattesvig 
15-12-2011 

Retten i Lyngby har i dag fundet en 48 årig mand og hans 27 årige søn skyldige i moms- og skattesvig for over 21 mio. kr. En 32 årig forretningspartner blev skyldig i moms- og skattesvig for det halve beløb.

Moms- og skattesvigen fandt sted ved sort arbejde i byggebranchen og ved fakturering, der ikke blev fulgt op af betaling af moms og indeholdelse af skat.

Domsmandsrettens afgørelse byggede bl.a. på en vidneforklaring fra en tidligere medtiltalt, der havde fået en dom på 3 års fængsel for sin medvirken. Han havde stillet sin private bankkonto til rådighed, hvorfra han hver uge hævede kontante beløb på omkring 300.000 kr., som han afleverede til de tre tiltalte.

Den 48 årige mand blev erklæret skyldig, men endelig dom i sagen måtte for hans vedkommende udsættes på mentalundersøgelse. Den 27 årige søn tog betænkningstid på sin dom på 3 års fængsel og en tillægsbøde på 21.475.000 kr. Den 32 årige modtog sin dom på 2 års fængsel og en tillægsbøde på 10.725.000 kr.

Til top Sidst opdateret: 15-12-2011 
Retten i LyngbyseperatorLyngby Hovedgade 96seperator2800 Kgs. LyngbyseperatorTelefon: 99684800seperatorFax: 99684899seperatorEmail: lyngby@domstol.dk