Hop til indhold
domstol.dk

Links 

Ved hvert link er der en kort beskrivelse af, hvad man kan finde på web-stedet.

Beskrivelsen af web-stederne indeholder oplysninger, der kan være relevante for brugere af domstolene.

www.borger.dk
Dette er en fællesoffentlig borgerportal udviklet i et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling med henblik på at give et overblik over offentlige informationer og digital selvbetjening. Borgerportalen giver mulighed for at søge oplysninger om en række emner inden for den offentlige sektor.

websteder for de kommuner, som er i Lyngby retskreds:

www.civilstyrelsen.dk
Civilstyrelsens sagsområder er navnlig fri proces, offentlig retshjælp, værgemål, båndlagte midler og ikke-erhvervsdrivende fonde samt redaktion af retsinformation. Civilstyrelsens hjemmeside omfatter også Erstatningsnævnet, som behandler sager om erstatning til ofre for forbrydelser.

www.domstol.dk/soehandelsretten
Ved Sø-og Handelsretten behandles en række sager efter nærmere regler herom i retsplejeloven. Desuden behandler Sø-og Handelsrettens skifteafdeling alle insolvenssager i Storkøbenhavn, dvs. det geografiske område, som svarer til retskredsene for Retten i Lyngby, Retten på Frederiksberg, Københavns Byret og Retten i Glostrup. Insolvenssager omfatter konkurs, gældssanering, betalingsstandsning, tvangsopløsning af aktie-og anpartsselskaber og tvangsakkord.

www.domstol.dk/oestrelandsret
Østre Landsret er appelinstans i forhold til Retten i Lyngby. På Østre Landsrets hjemmeside er der foruden oplysninger om landsretten med retslister m.m. blandt andet oversigt over retsafgifter og vejledende salærtakster for advokater.

www.familiestyrelsen.dk
Familiestyrelsens sagsområder er forældremyndighed, samvær, bidrag, børnetilskud, navnelovgivning, ægteskab, registreret partnerskab, separation, skilsmisse, parrådgivning, adoption, faderskab, barsel, børnepasningsorlov og dag-og klubtilbud. Familiestyrelsen træffer afgørelser især som klageinstans for afgørelser truffet af Statsforvaltningerne og varetager lovgivningsmæssigt arbejde på det familieretlige område. I Familiestyrelsen er der endvidere sekretariat for
Adoptionsnævnet.

www.folketinget.dk
Folketingets hjemmeside rummer oplysninger om folketinget og dets arbejde og giver adgang til lovforslag og andre dokumenter samt nyheder.

www.forbrug.dk 
Dette er Forbrugerstyrelsens hjemmeside, hvor findes oplysninger om private klagenævn, som er godkendt af ministeren for familie
og forbrugeranliggender, og oplysninger samt links inden for forbrugerområdet.    

www.jm.dk
Justitsministeriets hjemmeside indeholder generelle oplysninger inden for ministeriets område. Justitsministeriet varetager opgaver vedrørende det samlede justitsvæsen, derunder politiet og anklagemyndigheden samt kriminalforsorgen. Derudover hører fondslovgivning og registerlovgivning under justitsministeriet. Hjemmesiden indeholder pressemeddelelser og nyheder om nye love og bekendtgørelser m.m. samt oplysninger om lovforberedende udvalg.

www.kriminalforsorgen.dk
Kriminalforsorgens hovedopgaver er at fuldbyrde de straffe, som domstolene har fastsat, og at administrere varetægtsfængsling og frihedsberøvelse efter udlændingeloven. Kriminalforsorgens hjemmeside indeholder blandt andet vejledning for anholdte og varetægtsfængslede samt spørgsmål og svar angående for eksempel fængsler og samfundstjeneste.

www.nationalbanken.dk
På Nationalbankens hjemmeside kan man se størrelsen af den almindelige procesrente. Rentelovens § 5 kan findes på Retsinformations hjemmeside www. retsinfo.dk under populærtitlen "renteloven".

www.politi.dk (lokalt www.politi.dk/Nordsjaelland)
Her kan man finde oplysninger vedrørende politiets områder, blandt andet om indholdet af ordensbekendtgørelsen, der pr. 1. juli 2005 afløste de tidligere gældende lokale politivedtægter, om visse regler i færdselsloven og bødetakster samt oplysninger om rådgivning til ofre for forbrydelser og information angående straffeattester.

www.retsinfo.dk
Retsinformation er statens juridiske on line informationssystem, som giver adgang til love, bekendtgørelser og cirkulærer samt til Folketingets dokumenter m.v. Der er forskellige indgange til databaserne, blandt andet ved ministerie-indgang, ved lovtidende-indgang og ved indgang i et register over love, der af vedkommende ministerium har fået en populærtitel.

www.skat.dk
Denne netside indeholder oplysninger inden for skattevæsenets område og giver adgang til digital selvbetjening. På netsiden kan blandt andet findes oplysninger om dødsboskat og boafgift.

www.statsforvaltning.dk  (lokalt www.statsforvaltning.dk/hovedstaden)
Statsforvaltningerne løser opgaver inden for en lang række områder, derunder adoption, forældremyndighed, samvær, ægteskab, separation og skilsmisse, konfliktmægling, børnesagkyndig rådgivning samt andre familieretlige områder, fri proces, indfødsret og hegnsyn.

www.statstidende.dk
Statstidende
indeholder officielle meddelelser fra myndigheder på forskellige retsområder, for eksempel proklama i dødsboer og indkaldelser i gældssaneringssager og konkursboer samt mortifikationssager. Netsiden indeholder også stillingsopslag og andre annoncer. Siden oktober 2005 er Statstidende kun udgivet i elektronisk form.

www.um.dk
På udenrigsministeriets hjemmeside kan man finde for eksempel adresser, telefonnumre og e-mail-adresser på Danmarks ambassader og konsulater i udlandet.

 

Til top Sidst opdateret: 06-12-2007 
Retten i LyngbyseperatorLyngby Hovedgade 96seperator2800 Kgs. LyngbyseperatorTelefon: 99684800seperatorFax: 99684899seperatorEmail: lyngby@domstol.dk