Omstændighederne i forbindelse med sagen var, at den tiltalte 19-årige mand havde set sig sur på den 23-årige mand, da de på dansegulvet på et af byen diskoteker var stødt ind i hinanden. Da de to senere tilfældigt mødtes ved Akseltorv, opstod der diskussion mellem dem, og den 19-årige tildelte den 23-årige to knytnæveslag i ansigtet. Ved det andet slag faldt den 23-årige mand til jorden og mistede bevidstheden. Manden genvandt ikke bevidstheden og afgik ved døden den 29. juli 2011.
På baggrund af bl.a. en obduktionserklæring og obducentens forklaring i retten blev det lagt til grund, at manden døde som følge af en blødning i hjernen, og at en blødning af den anførte karakter kunne være forårsaget af selv mindre traumer såsom slag eller fald. Der var ikke fundet synlige tegn på vold, heller ikke på ansigt eller hals, og der var heller ikke fundet tegn på faldlæsioner. Den 23-årige mand havde i 3-4 uger inden hændelsen klaget over tiltagende hovedpine, og de beskrevne symptomer kunne skyldes små blødninger i hjernen i den omtalte periode, hvor der således sandsynligvis allerede havde været en mindre bristning. Den dødelige bristning ville derfor kunne udløses af selv mindre traumer. Retten lagde herefter til grund, at blødningen i den 23-årige mands hjerne opstod enten som følge af de knytnæveslag, tiltalte gav ham i hovedet, ved faldet eller som en kombination af slagene og faldet, og fandt tiltalte skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Ved straffens fastsættelse lagde retten i formildende retning vægt på, at der var tale om to knytnæveslag, som ikke medførte ydre skader. I skærpende retning lagde retten lagt vægt på, at volden blev begået uden rimelig anledning, og at den 23-årige mand afgik ved døden som følge af hændelsen. Retten fandt derfor heller ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget, selvom tiltalte havde gode personlige forhold og ikke tidligere var straffet. Tiltalte blev endvidere dømt til at betale erstatning til den 23-åriges efterladte.
Den 19-årige, som havde siddet varetægtsfængslet siden den 24. juli 2011, blev løsladt efter domsafsigelsen, da retten ikke fandt, at forholdet havde en sådan grovhed, at hensynet til retshåndhævelsen kunne begrunde en fortsat frihedsberøvelse. Anklagemyndigheden tog forbehold om at indbringe denne afgørelse for landsretten.