Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

En 18-årig pige er den 6. februar 2017 ved Retten i Kolding idømt 14 dages betinget fængsel 
07-02-2017 

En 18-årig pige er den 6. februar 2017 ved Retten i Kolding idømt 14 dages betinget fængsel for at have brugt et forfalsket ungdomskort og forsøgt bedrage Sydtraffik.
 
Episoden skete i april 2016 i forbindelse med, at pigen kørte i tog mellem Jelling og Vejle. Hun erkendte i retten, at hun forud for togturen havde rettet gyldighedsperioden i ungdomskortet for at slippe for at betale. Da hun viste ungdomskortet til togkonduktøren, fattede den pågældende imidlertid mistanke til, at der var sket forfalskning. Pigen forklarede, at hun ikke havde tænkt over konsekvenserne, og at hun slet ikke havde regnet med, at handlingen kunne få så alvorlige konsekvenser for hende.
 
Pigen blev idømt 14 dages fængsel for dokumentfalsk og forsøg på bedrageri. Med henvisning til, at der var tale om et enkeltstående tilfælde og at pigen havde gode personlige forhold, blev straffen gjort betinget mod en prøvetid på 1 år, samt vilkår om, at pigen skulle undergive sig Kriminalforsorgens tilsyn i 1 år.
 
Til top Sidst opdateret: 07-02-2017 
Retten i KoldingseperatorKolding Åpark 11seperator6000 KoldingseperatorTelefon: 99686800seperatorEmail: kolding@domstol.dk