Hop til indhold
Other languages
Links
Adresser mm.
Sitemap
Presse
Ordbog
Faq
Privatliv
Search
domstol.dk
Sådan gør du
Find retskreds
Selvbetjening
Om Danmarks Domstole
domstol.dk
Pressemeddelelser
www.domstol.dk
Retten i Kolding
Nyheder
Pressemeddelelser
Om Retten i Kolding
Praktiske oplysninger
Afdelingerne
Nyheder
Pressemeddelelser
Domsresuméer
Øvrige nyheder
Nyhedsarkiv
Retslister & grundlovsforhør
Job i retten
Rådgivning
Retsmægling
29-årig mand idømt 2 års fængsel for seksuelle overgreb
17-06-2010
Domsresume
29-årig mand idømt 2 års fængsel for seksuelle overgreb mod to mindreårige piger i Kolding
En 29-årig mand blev ved retten i Kolding idømt 2 års fængsel for bl.a. at have begået seksuelle overgreb mod to mindreårige piger.
I det ene af forholdene blev den 29-årige dømt for i 2001 og 2002 at have haft anden kønslig omgang end samleje med en dengang 9 – 10-årig pige. Pigen var mandens kusine, som han i mange tilfælde skulle passe. I den forbindelse forgreb manden sig på pigen ved bl.a. mod gaver at formå hende til at holde om sit blottede lem.
I det andet af forholdene blev manden dømt for i en længere periode fra 2007 til 2008 at have formået sin 6-årige niece, som han passede, til bl.a. at slikke på sit lem.
Manden blev herudover også dømt for hærværk, tyveri, brugstyveri af en bil og overtrædelse af våbenloven ved på offentlig sted at have båret en kniv.
Ved strafudmålingen lagde retten særlig vægt på, at tiltalte havde begået seksuelle overgreb mod små piger, som han havde i sin varetægt.
Manden udbad sig betænkningstid med henblik på eventuel anke af dommen.
Tilbage
Sidst opdateret: 17-06-2010