2 mænd fra Fredericia på 44 og 48 år straffet med fængsel i henholdsvis 1 år og 4 måneder og 1 år og 9 måneder blandt andet for besiddelse af et oversavet jagtgevær.
Det oversavede jagtgevær med tilhørende ammunition blev fundet i T1´s lejlighed. T1 nægtede kendskab til det oversavede jagtgevær og gjorde til støtte herfor blandt andet gældende, at han havde mange venner, der ofte kom på besøg i lejligheden, og at der var 2 nøgler til lejligheden i omløb. T2, der var i lejligheden, da politiet fandt geværet nægtede også kendskab til geværet. Han forklarede blandt andet, at han kun havde opholdt sig hos T1, de sidste 2 dage op til anholdelsen. I T2´s bil, der holdt ved lejligheden fandt politiet patroner, der passede til geværet og som havde samme mærke, som nogle af de patroner, der blev fundet i lejligheden. Geværet lå i en sort taske i stuen ved siden af sofaen. I den sorte taske lå en gaspistol, som T1 erkendte tilhørte ham.
Der blev sikret DNA-spor fra geværet. På baggrund af foretagne undersøgelser blev det konkluderet, at materialet indeholdt dna fra flere personer. Dna-profilen for en del af det undersøgte materiale blev beregnet til at være 39.500 gange mere sandsynlig, hvis en del af det undersøgte dna stammede fra T1 og T2, end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammede fra de tiltalte. Under sagen blev en retsgenetiker afhørt som vidne. Han forklarede blandt andet, at den højeste sikkerhed man benytter er 1 til 1.000.000.
Forsvarerne gjorde på den baggrund gældende, at en sikkerhed på 39.500 er så lav, at de tiltalte skulle frifindes.
T2´s telefoner blev undersøgt med henblik på at konstatere, hvor telefonerne havde befundet sig i tiden op til anholdelsen. Ifølge disse undersøgelser kunne det konstateres, at T2 måtte have opholdt sig i en længere periode hos T1.
Retten fandt det bevist, at både T1 og T2 var skyldige i våbenbesiddelse.
I rettens præmisser hedder det blandt andet om skyldsspørgsmålet:
”…
Våbenet er fundet i en sort taske i T1´s lejlighed. Det lå sammen med det i forhold 3 nævnte våben, som T1 har erkendt at have opbevaret. Der er i forbindelse med ransagningen fundet ammunition til geværet rundt omkring i lejligheden.
På baggrund af V´s forklaring sammenholdt med de dokumenterede masteoplysninger, findes det ubetænkeligt at lægge til grund, at T2 har opholdt sig i lejligheden hos T1 i en længere periode op til anholdelsen. Der er i T2´s bil fundet patroner af samme mærke som nogle af de patroner, der er fundet i lejligheden.
Når disse forhold sammenholdes med, at der på våbenet er fundet dna spor, der kan stamme fra begge de tiltalte, findes det bevist, at begge de tiltalte har afsat dna spor på våbenet og dermed må have haft kendskab til, at det blev opbevaret i lejligheden. Begge tiltalte findes derfor skyldige i overensstemmelse med anklageskriftet.
…”
Der er eksempler på, at man i retspraksis frifinder, selvom der er et dna-match med den højeste grad af sikkerhed, men i så fald hænger det ofte sammen med, at der ikke er andre beviser mod den tiltalte. I denne sag var dna-beviset isoleret set ikke så tungtvejende, men det blev det, som følge af de øvrige momenter i sagen.
T1 blev ud over våbenbesiddelsen straffet for besiddelse af 173 gram amfetamin med henblik på videresalg samt for besiddelse af den nævnte gaspistol. Straffen blev fastsat til fængsel i 1 år og 9 måneder. T1, der havde været varetægtsfængslet siden den 1. februar 2010 skulle forblive fængslet efter dommen, hvilket han accepterede.
T2 blev ud over våbenbesiddelsen straffet for nogle færdselslovsovertrædelse, for et brugstyveri af en bil, for vold i gentagelsestilfælde og for forsætlig fareforvoldelse. Straffen blev fastsat til fængsel i 1 år og 4 måneder.
Dommeren bestemte, at T2 skulle fængsles efter dommen af hensyn til retshåndhævelsen. T2 kærede denne beslutning til landsretten med påstand om løsladelse.
De tiltalte ankede dommen til delvis frifindelse.