(tillæg til pkt. 3 i regler- og vejledning om forberedelse og hovedforhandling i borgerlige ankesager ved Højesteret)
Dommen anses for dokumenteret ved hovedforhandlingens begyndelse.
Dommerne har inden hovedforhandlingen gennemlæst dommen med henblik herpå.
Appellantens forelæggelse skal herefter sikre, at retten og eventuelle tilhørere får det nødvendige overblik over sagens faktum og retlige problemer. Dette opnås normalt bedst ved at følge disse retningslinier.
Først angives ganske kort, hvad der er sagens hovedspørgsmål, og hvori uenigheden navnlig består.
Derefter foretages en koncentreret, objektiv gennemgang af sagens faktum. Det sker i almindelighed bedst kronologisk. Indeholder en sag adskilte spørgsmål, som knytter sig til forskellige faktiske omstændigheder, kan forelæggelsen eventuelt systematiseres på dette grundlag.
Forelæggelsen koncentreres om de vigtigste bilag og forklaringer.
De dokumenter eller forklaringer, der er gengivet i dommen, skal normalt ikke oplæses. I stedet kan blot omtales hovedindholdet med henvisning til den relevante side i dom eller ekstrakt (med tanke på, at dommerne skal have tid at finde stedet). Kun helt centrale dele af bilagene bør oplæses, hvis de er gengivet i dommen. På samme måde kan helt centrale dele af forklaringer oplæses fra dommen. Talmæssige oplysninger, f.eks. regnskaber, af betydning for afgørelsen bør gennemgås, eventuelt med angivelse af relevansen. I det hele taget er det vigtigt, at det af sammenhængen altid fremgår, hvilken betydning en faktisk oplysning har for parternes anbringender.
Relevante faktiske oplysninger, som ikke findes i dommen – navnlig nye dokumenter og forklaringer eller stof, som parterne i øvrigt anser for at være af betydning – gennemgås, hvor oplysningerne systematisk hører hjemme.
Efter appellantens forelæggelse, men inden proceduren, vil indstævnte få adgang til eventuelt at supplere forelæggelsen.