Sag 167/2011 Den 12. oktober 2011
P R E S S E M E D D E L E L S E
Højesteret har i dag afsagt dom i en sag fra Odense, der drejede sig om udvisning af tre udlændinge, der alle er idømt længere fængselsstraffe for bl.a. grov narkotikakriminalitet. Landsrettens dom var anket af Rigsadvokaten med påstand om udvisning, subsidiært betinget udvisning, af alle tre tiltalte.
Ved Højesterets dom er der truffet bestemmelse om udvisning for bestandig af den ældste af de tre tiltalte, T3, en 41-årig statsløs palæstinenser fra Libanon, der indrejste i Danmark som 23-årig i 1993. Han blev i landsretten idømt fængsel i 6 år for videresalg af betydelige mængder hash, forsøg på at modtage en mindre mængde kokain og forsøg på indsmugling af hash. Han var også dømt for afpresning og ulovlig tvang, herunder i tilknytning til banden ”Black Ghost”. Der var for Højesteret fremlagt nye oplysninger om tilknytningen til Libanon og Syrien.
De to andre tiltalte i sagen, T1, der er 20 år, statsborger i Armenien og indrejst i Danmark som 8- årig i 1999, og T2, der er 21 år, statsborger i Bosnien og indrejst i Danmark som 3- årig i 1993, blev begge udvist betinget af Danmark med en prøvetid, der udløber 2 år efter strafafsoningen. De var i landsretten idømt fængsel i henholdsvis 4 år og 6 måneder og 3 år og 6 måneder for bl.a. videresalg af heroin og kokain i betydeligt omfang.
Afgørelsen om udvisning af T3 er truffet med dommerstemmerne 6 – 1. I øvrigt er dommen enstemmig. Højesterets begrundelse i dommen er sålydende:
”Højesterets begrundelse og resultat
Vedrørende udvisning generelt
De tre tiltalte er idømt frihedsstraf for overtrædelse af straffelovens § 191 om narkotikakriminalitet. Der er herefter hjemmel i udlændingelovens § 22, nr. 4, til at træffe bestemmelse om udvisning, medmindre de i § 26, stk. 1, nævnte hensyn taler afgørende herimod, jf. § 26, stk. 2.
Om udvisning skal ske, beror herefter på en proportionalitetsbedømmelse.
Det fremgår af Menneskerettighedsdomstolens dom af 23. juni 2008 i sagen Maslov mod Østrig, application no. 1638/03, præmis 68, at der ved proportionalitetsafvejningen i medfør af menneskerettighedskonventionens artikel 8 tages udgangspunkt i følgende kriterier:
” - Den begåede kriminalitets art og grovhed
- varigheden af den udvistes ophold i bopælslandet
- tiden efter den begåede kriminalitet og den pågældendes adfærd i denne periode
- de berørte personers statsborgerskab
- den udvistes familiesituation, herunder ægteskabets varighed og andre faktorer der viser familielivets effektivitet
- hvorvidt ægtefællen havde kendskab til kriminaliteten, da forholdet blev etableret
- hvorvidt der er børn i ægteskabet og i så fald deres alder
- alvorligheden af de problemer den medfølgende ægtefælle i givet fald vil blive udsat for i den udvistes oprindelsesland
- børnenes bedste interesser og velbefindende, herunder navnlig alvorligheden af de vanskeligheder, som den udvistes børn med sandsynlighed vil møde i det land, som den udviste udvises til, og
- fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd med værtslandet og med modtagerlandet.”
Det følger endvidere af dommens præmis 71, at de relevante kriterier i sager om en ung person, som endnu ikke selv har stiftet sin egen familie, er følgende:
” - Den begåede kriminalitets art og grovhed
- varigheden af den udvistes ophold i bopælslandet
- tiden efter den begåede kriminalitet og den pågældendes adfærd i denne periode
- fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd med værtslandet og med modtagerlandet.”
Ifølge dommens præmis 72 – 73 kan den pågældendes alder spille en rolle i anvendelsen af de nævnte kriterier. F.eks. må det tages i betragtning ved vurderingen af kriminaliteten, om den er begået af den pågældende som ung eller voksen. I relation til længden af personens ophold i værtslandet og fastheden af båndene til værtslandet gør det en klar forskel, om personen allerede kom til værtslandet i sin barndom eller blev født i værtslandet, eller om den pågældende først kom til værtslandet som voksen. Hensyn skal tages til den specielle situation, hvor den pågældende har opholdt sig det meste af barndommen eller hele barndommen i værtslandet og er opvokset og har modtaget sin uddannelse der, jf. præmis 74. Af dommens præmis 75 fremgår det, at der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om fastboende udlændinge, der er født i landet eller indrejst som børn og har tilbragt det meste af deres barndom og ungdom i landet.
Vedrørende T1
T1 er statsborger i Armenien og indrejste i Danmark som 8-årig i 1999.
T1 er i denne sag idømt fængsel i 4 år og 6 måneder for bl.a. videresalg af heroin og kokain i betydeligt omfang. Forholdene er begået i perioden september 2008 til maj 2009, og T1 havde en central rolle i forbindelse med kriminaliteten, herunder som leverandør.
T1 er tidligere straffet ved en dom af 26. august 2009 bl.a. for besiddelse af falske pengesedler med fængsel i 6 måneder.
T1s tilknytning til Danmark er, at han har boet her i landet, siden han var 8 år, at hans mor og søster ligeledes bor her, og at han har gået i dansk skole, indtil han blev bortvist i 9. klasse. Han er ikke i gang med en uddannelse, han har heller ikke fået arbejde, og Odense Kommune opgav i 2008 at iværksætte hjælpeforanstaltninger på grund af hans og moderens manglende medvirken hertil.
Under hensyn til at T1 har haft en betydelig del af sin opvækst her og også den væsentligste del af sin skolegang, må der stilles strenge krav – afhængig af tilknytningen til det oprindelige hjemland Armenien – til den kriminalitet, der kan føre til udvisning.
T1 har oplyst, at han taler armensk, men ikke er god til det. Han har også oplyst, at han ikke har forbindelse med slægtninge i Armenien, herunder heller ikke sin far, ligesom han ikke har været i Armenien, siden han indrejste i Danmark. T1 har således en begrænset tilknytning til Armenien.
Selv om den begåede kriminalitet må anses for alvorlig, tiltræder Højesteret på denne baggrund, at de forhold, der er nævnt i udlændingelovens § 26, stk. 1, taler afgørende mod udvisning, jf. § 26, stk. 2.
Under hensyn til kriminalitetens alvor finder Højesteret dog, at T1 bør advares ved en betinget udvisning mod at begå yderligere kriminalitet. Højesteret tiltræder derfor, at han udvises betinget, jf. udlændingelovens § 24 b. Prøvetiden udløber 2 år efter afsoningen af den fastsatte straf på fængsel i 4 år og 6 måneder.
Vedrørende T2
T2 er statsborger i Bosnien og indrejste til Danmark som 3-årig i 1993.
T2 er i denne sag idømt fængsel i 3 år og 6 måneder for bl.a. videresalg af heroin og kokain. Forholdene er begået i perioden fra marts til maj 2009, og T2 havde en central rolle i forbindelse med kriminaliteten, herunder som leverandør.
T2 er tidligere straffet senest ved en dom af 10. juli 2008 med en fællesstraf på fængsel i 5 måneder bl.a. for vold.
T2s tilknytning til Danmark er, at han har boet her i landet, siden han var 3 år, at hans forældre og en lillebror ligeledes bor her, og at han har gået i dansk skole, indtil han blev bortvist i 9. klasse. Han er ikke i gang med en uddannelse, han har heller ikke fået arbejde, og Odense Kommune har opgivet at iværksætte hjælpeforanstaltninger, da han ikke har ønsket kontakt med kommunen.
Under hensyn til at T2 har haft sin opvækst og sin skolegang her i landet, må der stilles meget strenge krav – afhængig af tilknytningen til det oprindelige hjemland Bosnien – til den kriminalitet, der kan føre til udvisning.
T2 har oplyst, at han taler bosnisk, men at han ikke har forbindelse til slægtninge i Bosnien, ligesom han ikke har været i Bosnien, siden han indrejste i Danmark. T2 har således en begrænset tilknytning til Bosnien.
Selv om den begåede kriminalitet må anses for alvorlig, tiltræder Højesteret på denne baggrund, at de forhold, der er nævnt i udlændingelovens § 26, stk. 1, taler afgørende mod udvisning, jf. § 26, stk. 2.
Under hensyn til kriminalitetens alvor og herunder hans tidligere straffe finder Højesteret dog, at T2 ved en betinget udvisning bør advares mod at begå yderligere kriminalitet. Højesteret finder derfor, at han skal udvises betinget, jf. udlændingelovens § 24 b. Prøvetiden udløber 2 år efter afsoningen af den fastsatte straf på fængsel i 3 år og 6 måneder.
Vedrørende T3
T3 er statsløs palæstinenser og indrejste i Danmark som 23-årig i 1993.
T3 er i denne sag idømt fængsel i 6 år bl.a. for omfattende og organiseret videresalg af betydelige mængder hash, for forsøg på at modtage en mindre mængde kokain samt for forsøg på indsmugling af hash. Handlen med narkotika er foregået gennem mere end 2 ½ år, og T3 har haft en ledende og central rolle. Han har tillige begået afpresning og ulovlig tvang ved vold og trusler om vold for at fastholde en person som sælger af narkotika og mod aftagere, der ikke kunne betale for narkotika. Han var bandemedlem – og han har selv forklaret, at han var blandt de fem øverste i ”Black Ghost” i Odense. Han er også dømt for afpresning ved at have opkrævet beskyttelsespenge til ”Black Ghost”.
T3 er tidligere straffet flere gange for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, vold mod tjenestemand i funktion, senest med fængsel i 3 måneder.
T3 har opholdt sig i Danmark siden 1993, men han er dårligt integreret i det danske samfund og har begrænsede danskkundskaber. Han har ikke tilknytning her til landet i form af arbejde eller uddannelse. Han har siden 2004 modtaget førtidspension.
T3s ægtefælle er dansk statsborger. Ægtefællen er født som libanesisk statsborger og har boet kortvarigt i Libanon, før hun som 9-årig kom til Danmark. Parrets otte børn, der i dag er i alderen 5-16 år, er ligeledes danske statsborgere. De er født og opvokset her i landet og går i skole og institutioner her.
T3 og resten af familien taler arabisk.
T3 har stadig tilknytning til Libanon, hvor han har boet, indtil han som 23-årig rejste til Danmark, idet hans mor og to søstre bor der. Han var endvidere i sommeren 2009 på en rejse til Libanon. Han har også tilknytning til Syrien, hvor en søster og hendes familie bor, og hvor han har opholdt sig bl.a. på rejser i 2007 i ca. 3 uger, i 2008 i ca. 4 uger samt i 2009. T3 var forud for sin anholdelse i færd med at købe en lejlighed i Syrien, som familien kunne benytte under ophold der.
T3s ægtefælle har familie i Libanon. Ægtefællen har endvidere løbende kontakt til T3s søster og hendes familie i Syrien, hvor hun og børnene har været på adskillige ferieophold, bl.a. i 2008, 2009 samt 1 ½ måned i 2010 og 2 måneder i 2011. Det er oplyst, at T3s ægtefælle bl.a. har 18 søskende her i landet. Hun har oplyst, at hun ikke vil rejse med tiltalte, hvis han bliver udvist til Libanon eller Syrien, og at børnene heller ikke vil undvære Danmark.
Seks dommere – Børge Dahl, Asbjørn Jensen, Poul Søgaard, Marianne Højgaard Pedersen, Jens Peter Christensen og Hanne Schmidt – udtaler herefter:
T3 har haft en central og ledende rolle i udøvelsen af vedvarende, organiseret og grov narkotikakriminalitet. Vi finder derfor uanset hensynet til hans ægtefælle og børn her i landet, at han skal udvises med indrejseforbud for bestandig, jf. udlændingelovens § 32, stk. 2, nr. 5.
Dommer Jytte Scharling udtaler:
Som anført af flertallet har T3 gjort sig skyldig i narkotikakriminalitet af betydelig grovhed. Jeg finder imidlertid, at hensynene til hans otte mindreårige børn taler afgørende mod udvisning, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.
Under hensyn til kriminalitetens alvor finder jeg, at T3 bør advares ved en betinget udvisning mod at begå yderligere kriminalitet, og at han derfor skal udvises betinget, jf. udlændingelovens § 24 b. Jeg stemmer derfor for at stadfæste landsrettens dom.
Der afsiges dom efter stemmeflertallet.
Konklusion
Landsrettens dom ændres, således at T2 udvises betinget med en prøvetid, der udløber 2 år efter afsoningen af den idømte straf, og således at T3 udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig.
I øvrigt stadfæstes dommen i det omfang, den er anket.”
For yderligere oplysninger i sagen henvises til Højesterets hjemmeside http://www.domstol.dk/hojesteret/ under ”Seneste nyt”.
Læs hele dommen.