Den 10. december 2007
P R E S S E M E D D E L E L S E
Højesteret har i dag afsagt dom i en sag om en journalists overtrædelse af våbenloven.
Journalist Lars Wikborg var tiltalt for overtrædelse af våbenlovens § 4, stk. 1, ved den 13. januar 2004 ud for en gate i Københavns Lufthavn, uden anerkendelsesværdigt formål at have været i besiddelse af en grillkniv med en bladlængde på 7,8 cm.
Journalistens formål med besiddelsen af kniven var at afsløre en sikkerhedsbrist i kontrollen af passagererne i Københavns Lufthavn. Journalisten havde taget kniven fra en restaurant i transitområdet og bragt den skjult i en avis ud til gaten, hvor han efter aftale med en fotograf blev fotograferet med kniven fremme. Han bragte herefter kniven – stadig skjult i en avis – tilbage til restauranten. Dagen efter beskrev han episoden i en artikel i dagbladet Urban.
Journalisten anførte bl.a., at han havde et lovligt formål med besiddelsen – også set i lyset af bestemmelsen om ytringsfrihed i menneskerettighedskonventionens art. 10.
Journalisten blev ved byrettens og landsrettens afgørelse af sagen straffet med en bøde på 3.000 kr. Højesteret bestemte, at straffen skulle bortfalde.
På grund af sagens princielle karakter deltog 7 dommere i Højesterets behandling af sagen.
Højesterets afgørelse er begrundet således:
”Højesteret finder, at transithallen i Københavns Lufthavn er et offentligt tilgængeligt sted, og at det således er omfattet af våbenlovens § 4, stk. 1. Højesteret tiltræder, at Lars Troels Brink Wikborgs besiddelse af kniven ikke i lovens forstand kan anses for at være et led i hans erhvervsudøvelse.
Fem dommere – Torben Melchior, Per Sørensen, Marianne Højgaard Pedersen, Jon Stokholm og Vibeke Rønne – udtaler herefter:
Spørgsmålet er, om Lars Wikborg havde ”et andet lignende anerkendelsesværdigt formål” med at bære kniven i transithallen, jf. § 4, stk. 1, 1. pkt. Den nærmere rækkevidde af denne undtagelse kan give anledning til tvivl. Ifølge forarbejderne sigtes der navnlig til tilfælde, hvor det – ud over anvendelse som værktøj eller som led i diverse fritidsaktiviteter – ”i forbindelse med transport af en kniv fra ét sted til et andet ikke kan undgås, at kniven medbringes på (passerer) offentligt område”. Det fremgår endvidere af forarbejderne, at der forekommer en række situationer, hvor personer normalt aldrig lovligt vil kunne bære kniv. Efter vores opfattelse gælder dette f.eks. en lufthavns transithal, hvortil der kun er adgang efter kontrol for våben. Vi tiltræder derfor, at forholdet ikke er omfattet af den nævnte undtagelsesbestemmelse i § 4, stk. 1, 1. pkt. Vi bemærker herved, at det efter vores opfattelse ville have været muligt i en avisartikel at afdække bristen i lufthavnens sikkerhedsforhold uden at tage kniven med fra restauranten, jf. herved også Lars Wikborgs og Anne Kjersgaard Mortensens forklaringer for landsretten, og vi tillægger det ikke betydning, at en sådan fremgangsmåde ville have mindsket opmærksomheden om artiklen.
Våbenloven indebærer efter sin karakter ikke nogen begrænsning i ytringsfriheden efter art. 10, stk. 1, i menneskerettighedskonventionen. Vi finder, at en domfældelse for overtrædelse af våbenlovens § 4 i et tilfælde som det foreliggende ikke vil være i strid med art. 10. Vi har herved også lagt vægt på, at Lars Wikborg selv skabte den situation, der indebar lovovertrædelsen.
Vi tiltræder herefter, at Lars Wikborg er fundet skyldig i overtrædelse af våbenlovens § 4, stk. 1.
Som anført ovenfor kan den nærmere rækkevidde af undtagelsen i § 4, stk. 1, 1. pkt., give anledning til tvivl. Under henvisning hertil og til Lars Wikborgs formål med den kortvarige besiddelse af kniven finder vi, at der foreligger sådanne formildende omstændigheder, at straffen bør bortfalde i medfør af straffelovens § 83. Vi stemmer derfor for, at straffen bortfalder.
Dommerne Peter Blok og Thomas Rørdam udtaler:
Efter våbenlovens § 4, stk. 1, er det forbudt på offentligt tilgængelige steder at bære eller besidde kniv eller dolk, ”medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller har et andet lignende anerkendelsesværdigt formål.” Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår bl.a., at det har været hensigten, ”at det kun skal være tilladt at bære kniv på offentligt sted, såfremt der er en særlig, acceptabel grund til det”. Det siges endvidere, at ordene ”andet lignende anerkendelsesværdigt formål” bl.a. sigter til anden lovlig fritidsaktivitet og til transport af kniven fra ét sted til et andet. Det fremgår imidlertid klart, at disse eksempler ikke er udtømmende.
Vi finder på denne baggrund, at hverken lovens ordlyd eller forarbejder udelukker, at den foreliggende særlige situation, hvor Lars Wikborgs besiddelse af kniven ved lufthavnens gate B6 havde til formål at påvise en brist i lufthavnens sikkerhedsforanstaltninger, anses for omfattet af undtagelsen vedrørende ”andet lignende anerkendelsesværdigt formål”.
Det fremgår af den forklaring, der er afgivet af Anne Kjersgaard Mortensen, at der efter den 11. september 2001 var indført visse sikkerhedsforholdsregler i relation til grill-knivene i restaurant Hereford Beefstouw. Knivene lå således ikke fremme, men blev først udleveret sammen med maden, og de ansatte skulle, når de ryddede op efter gæster, kontrollere, om der manglede knive, og i givet fald underrette sikkerhedstjenesten. På denne baggrund måtte det som forklaret af ansvarshavende redaktør Steen Breiner forventes, at en artikel, som blot påpegede risikoen for, at en kniv kunne medtages fra restauranten, ville blive mødt med det argument, at dette ikke kunne lade sig gøre eller i hvert fald hurtigt ville blive opdaget. Vi finder derfor, at medtagelsen af kniven til gaten var nødvendig for at påvise, at kontrollen var utilstrækkelig, og for at skabe opmærksomhed om en væsentlig sikkerhedsbrist.
Vi lægger endelig vægt på, at Lars Wikborg ikke gik videre end påkrævet for at opnå sit formål. Kniven blev således kun medtaget til gaten, den blev først taget frem med henblik på fotografering, da passagererne eller i hvert fald de fleste af dem var gået om bord i flyet, og den blev straks efter fotograferingen bragt tilbage til restauranten.
Efter en samlet vurdering finder vi herefter, at Lars Wikborg har besiddet kniven som led i et ”lignende anerkendelsesværdigt formål”, og at der derfor ikke foreligger nogen overtrædelse af våbenlovens § 4, stk. 1.
Vi stemmer derfor for at frifinde Lars Wikborg.”