HØJESTERET Den 24. juni 2011
Sag 365/2010 og 17/2011
Pressemeddelelse
Udvisning af hensyn til statens sikkerhed:
Højesteret opretholder Integrationsministeriets udvisning af en iraker, men ophæver ministeriets udvisning af en tuneser.
Højesteret har i dag sat punktum i to sager om udvisning af udlændinge. Integrationsministeriet har på grundlag af redegørelser fra Politiets Efterretningstjeneste anset dem begge for at udgøre en fare for statens sikkerhed. Grundlaget for disse farevurderinger er under den administrative sagsbehand-ling holdt hemmelig. Domstolskontrollen er sket efter et særligt regelsæt, som Folketinget vedtog i 2009. Som noget nyt kan en sag nu opdeles i en åben del og en lukket del. Der kan under sagens lukkede del ske fremlæggelse af materiale, som af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til udlændingen. Under den lukkede del af sagen varetages udlændingens interesser af en særlig advokat, som på udlændingens vegne udøver partsbeføjelser, men den særlige advokat må ikke efter at have fået adgang til det fortrolige materiale drøfte sagen med udlændingen.
Formålet med det nye regelsæt er at skabe en balance mellem på den ene side behovet for hemme-ligholdelse af oplysninger af sikkerhedsmæssige grunde og på den anden side hensynet til, at der er en reel mulighed for effektiv varetagelse af udlændingens interesser under sagen. I lovforarbejderne er det anført, at udlændingen under den åbne del skal have adgang til tilstrækkelige oplysninger om beskyldningerne mod ham, så han kan give effektive instruktioner til den særlige advokat. Det siges også i lovforarbejderne, at den administrative udvisning ikke vil kunne opretholdes, hvis beskyldningerne i det åbne materiale er af en sådan generel karakter, at udlændingen ikke er i stand til at give effektive instruktioner om varetagelsen af sine interesser. Det siges desuden i lovforarbejderne, at domstolene ikke kan opretholde en udvisning alene med henvisning til beskyldninger af generel karakter eller til sagens lukkede materiale.
Dommene i de to sager indeholder et afsnit om "Retsgrundlaget" med gengivelse af lovtekst og forarbejder, som er vedhæftet som bilag til denne pressemeddelelse.
Beskyldningerne mod irakeren (sag 365/2010) går på, at han er en central person i et internationalt netværk, som i 2006 udsendte ca. 30 terrorister til Irak. Højesteret har i den sag fundet, at beskyld-ningerne er tilstrækkeligt faktuelt underbygget i det materiale, der er fremlagt under retssagens åbne del, til at anse ham for en fare for statens sikkerhed. Der er under sagens åbne del fremkommet så specifikke, konkrete og præcise oplysninger om baggrunden for beskyldningerne, at han har haft reel mulighed for effektivt at varetage sine interesser under sagen. I og med at det åbne materiale er tilstrækkeligt til at opretholde farevurderingen, har det været ufornødent at tage stilling til, om der – som hævdet af den særlige advokat – blandt det lukkede materiale skulle være oplysninger frem-kommet ved tortur. Konklusionen i sagen er, at farevurdering og udvisning opretholdes. Landsretten var nået til samme resultat.
I sagen om tuneseren (17/2011) går beskyldningerne på, at han har været involveret i planlægning af et terrorrelateret drab på tegneren Kurt Vestergaard for at have tegnet en af Muhammed-tegningerne i en artikel i Jyllands-Posten den 30. september 2005. Der er under sagens åbne del ikke fremlagt beviser mod ham. Han har i realiteten alene kunnet varetage sine interesser under sa-gen ved at fremkomme med en generel benægtelse af beskyldningerne. Det er Højesterets bedøm-melse, at han ikke under den åbne del har været præsenteret for sådanne specificerede oplysninger om de rejste beskyldninger, at han har haft en reel mulighed for effektivt at varetage sine interesser, herunder ved at give konkrete instrukser til den særlige advokat. Konsekvensen heraf er som angi-vet i lovforarbejderne, at ministeriets afgørelser om, at han er til fare for statens sikkerhed og om udvisning, ikke kan opretholdes. Højesteret ophæver derfor disse afgørelser. Da tuneseren, der hav-de sin bolig og familie i Århus, som følge af disse afgørelser i en periode var underkastet begræns-ninger i bevægelsesfriheden, bl.a. tvunget til ophold i Sandholmlejren, tilkendes han 35.000 kr. i godtgørelse og erstatning. Også i denne sag er der reelt tale om en stadfæstelse af landsrettens dom.
Højesterets begrundelse i de to sager er medtaget som bilag til denne pressemeddelelse.
Læs dommene 365/2010 og 17/2011 her