Den 9. januar 2009
P R E S S E M E D D E L E L S E
Højesteret har i dag i en sag om overtrædelse af straffelovens § 191 om udførsel af ecstacytabletter fra Danmark til USA afsagt kendelse om vidneførsel af personer, der har indgået en såkaldt ”plea bargain” med den amerikanske anklagemyndighed.
Vidneførslen var blevet nægtet af byretten, men tilladt af Vestre Landsret. Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse.
På grund af sagens principielle karakter deltog 7 dommere i Højesterets behandling af sagen.
Afgørelsen er enstemmig.
Højesterets kendelse er begrundet således:
"De fire personer, som anklagemyndigheden ønsker at føre som vidner i retssagen mod A, B og C, er i USA dømt i samme sagskompleks, efter at de med den amerikanske anklagemyndighed havde indgået såkaldte tilståelsesaftaler (”plea bargains”). Disse aftaler indebærer bl.a., at de pågældende har forpligtet sig til at samarbejde med myndighederne ved at afgive forklaring i sager mod medgerningsmænd, og at en tilsidesættelse af denne forpligtelse kan medføre bortfald af de fordele i form af påtalefrafald og strafnedsættelse, som er opnået eller stillet i udsigt.
Aftaler om tiltalefrafald og/eller strafnedsættelse, der er betinget på denne måde, er lovlige og sædvanlige i USA. Derimod kan sådanne aftaler som udgangspunkt ikke anses for lovlige i dansk ret.
Den danske anklagemyndighed er ikke deltager i de tilståelsesaftaler, der er indgået i denne sag, og kan heller ikke – som det ellers er anført i byrettens kendelse af 20. november 2007 – anses for at have tiltrådt aftalerne. Tilkendegivelsen om, at de pågældende ikke vil blive strafforfulgt i Danmark for de samme forhold som dem, der er omfattet af sagerne i USA, har alene karakter af en oplysning om, hvad der følger af princippet om, at ingen må strafforfølges to gange for det samme forhold.
Selv om tilståelsesaftaler som de omhandlede ikke lovligt kan indgås af en dansk anklagemyndighed, kan de dog ikke anses for stridende mod grundlæggende danske retsprincipper. Ordninger, som i et vist omfang har samme karakter og formål som de amerikanske tilståelsesaftaler, kendes også i dansk ret. Således indeholder straffelovens § 82, nr. 10, en bestemmelse om strafnedsættelse i tilfælde, hvor gerningsmanden har givet oplysninger, som er afgørende for opklaringen af strafbare handlinger begået af andre. Efter konkurrencelovens § 23 a kan en virksomhed, der deltager i et kartel, opnå tiltalefrafald eller strafnedsættelse, hvis den samarbejder med myndighederne om opklaringen.
På denne baggrund, og da der ved behandlingen af sager om international kriminalitet må tages hensyn til, at andre lande kan have straffeprocessuelle regler, som adskiller sig fra de danske, kan de retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, som er baggrunden for, at tilståelsesaftaler som de foreliggende ikke anerkendes i dansk ret, ikke føre til, at anklagemyndigheden afskæres fra at føre de fire personer som vidner i den danske straffesag. Ved vurderingen af forklaringernes bevisværdi må det imidlertid tages i betragtning, at forklaringerne kan være usande, fordi de er motiverede af de lovede fordele.
Højesteret stadfæster herefter landsrettens kendelse.
Thi bestemmes:
Landsrettens kendelse stadfæstes."