Pressemeddelelse
Kronprinsparret besøger Højesteret
Den 9. marts 2010 kl. 15.00 besøger kronprinsparret Højesteret. Pressen er også inviteret til at overvære besøget.
Højesteret har inviteret Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik og Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary til et besøg i Højesteret den 9. marts 2010 kl. 15.
Pressen er velkommen til at overvære 1. del af besøget, hvor vi fortæller om Højesterets rolle og om rettens arbejde. Derefter er der mulighed for at se 2. afdelings retssal og dommerværelse, der er udsmykket med værker af billedkunstnerne Annette Harboe Flensburg og Kaspar Bonnén.
1. Del af besøget foregår i 1. afdelings retssal og varer ca. 35 minutter:
· Højesteretspræsident Torben Melchior orienterer om Højesterets historie og rolle i samfundet, herunder over for Folketinget og regeringen.
· Højesteretsdommer, dr. jur. Jens Peter Christensen orienterer om Højesterets arbejdsform, om sagernes behandling og dommernes voteringer.
Umiddelbart efter får pressen mulighed for at se 2. afdelings retssal og dommerværelse.
2. del af besøget består i en rundvisning for Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik og Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary samt indbudte gæster.
Repræsentanter for pressen og gæster skal være på plads i 1. afdelings retssal senest kl. 14.45.
Vi beder presserepræsentanter om at tilmelde sig senest den 5. marts 2010 kl. 14 til kontorleder Tina Halberg på telefon 33 63 27 50 eller på mail: TinaHalberg@Hoejesteret.dk
For yderligere kommentarer om besøget kontakt:
Højesteretspræsident Torben Melchior på TorbenMelchior@Hoejesteret.dk
telefon 33 63 27 50, mobil 30 61 44 24 eller kontorleder Tina Halberg på TinaHalberg@Hoejesteret.dk
telefon 33 63 27 70, mobil 41 45 23 84