Dom i sagen mod TryghedsGruppen s.m.b.a. 
09-06-2010 

P R E S S E M E D D E L E L S E

Højesteret har i dag afsagt dom i sagen mod TryghedsGruppen s.m.b.a. Højesteret frifandt Tryg­hedsGruppen.

Sagen var anlagt af et medlem af TryghedsGruppen, Jørn Astrup Hansen. Medlemmerne i Tryg­hedsGruppen er blandt andre for­sikringstagerne i Tryg-Vesta Forsikring A/S. Jørn Astrup Hansen påstod TryghedsGruppen opløst. Hvis det ikke kunne ske, ville han have sin andel af Trygheds­Gruppens egen­kapital udbetalt, opgjort til likvidationsværdi. TryghedsGruppen ejer 60 % af akti­erne i Tryg­Vesta A/S, der ejer 100 % af Tryg-Vesta Forsikring A/S. Tryghedsgruppens økonomiske interesse i sagen kan opgøres til ca. 25,5 mia. kr.

Det er Jørn Astrup Hansens opfattelse, at hans forudsætninger for at forblive medlem af Trygheds­Gruppen er bristet som følge af de vedtægtsændringer, som repræsentantskabet – uden at høre medlemmerne – har gennemført efter 1991, samt som følge af børsnoteringen af Tryg Forsikring-koncernen og sal­get af 40 % af TryghedsGruppens aktier i Tryg-Vesta A/S i 2005. Det er endvidere hans opfattelse, at repræsentantskabet ikke har varetaget medlemmernes økonomiske interesser, herunder i lave præmier.

Landsretten afviste at realitetsbehandle påstanden om opløsning af selskabet og frifandt Trygheds­Gruppen for påstanden om udbetaling af en andel af egenkapitalen.

Højesteret behandlede begge Jørn Astrup Hansens påstande og frifandt TryghedsGruppen.

Ved Højesterets behandling deltog 9 dommere. Dommen er enstemmig.

Højesterets afgørelse er begrundet således:

Jørn Astrup Hansens principale påstand

Jørn Astrup Hansen har principalt nedlagt påstand om, at TryghedsGruppen s.m.b.a. skal lade sig opløse, således at egenkapitalen udbetales til medlemmerne i overensstem­melse med vedtægterne. Han har gjort gældende, at han som enkeltmedlem efter almindelige retsgrund­sætninger som følge af Tryg­heds­Gruppens vedtægtsændringer og di­spositioner kan kræve en sådan opløsning af selska­bet.

Højesteret finder, at kra­vet angår en aktuel og konkret retstvist. Jørn Astrup Han­sen har rejst kravet på egne vegne som en minoritetsbefø­jelse, ikke på vegne af andre medlemmer, og det forhold, at en opløsning uundgåeligt vil berøre andre medlemmer, indebærer ikke, at han skal have bemyndigelse fra dem til sagsanlægget. Højesteret finder herefter, at han har den for­nødne retlige interesse i at få kravet prøvet, og tager ikke TryghedsGruppens på­stand om af­visning til følge. Det forhold, at der endvidere skal ske prøvelse af Jørn Astrup Hansens sub­sidiære på­stand om, at TryghedsGrup­pen uden opløsning af selska­bet skal udbetale ham en andel af egenkapitalen opgjort til likvidations­værdi, kan i det foreliggende tilfælde heller ikke føre til afvisning af hans principale påstand.

Jørn Astrup Hansen har til støtte for sin principale påstand anført, at hans forudsætninger for at for­blive medlem af Trygheds­Gruppen er bristet, og at han som følge heraf har krav på at få sin andel af egenka­pitalen ud­betalt principalt som led i opløsning af selskabet.

Opløsning af selska­bet vil be­røre alle dets medlemmer og påvirke forsikringskoncer­nens virk­som­hed. Disse virknin­ger af en opløsning for an­dre, som ikke har ønsket den, er ikke nødven­dige for at va­retage hensynet til Jørn Astrup Hansen, da en imødekom­melse af hans krav om at få ud­betalt en andel af egenka­pitalen i givet fald kan ske uden opløsning. Højesteret finder, at der ikke efter al­mindelige retsgrund­sætninger er grundlag for at fastslå en så vidtgå­ende rets­følge af Jørn Astrup Han­sens eventuelle bristede forud­sætninger for deltagelse i selskabet, som en opløs­ning ville være, og fri­finder heref­ter allerede af denne grund Tryg­hedsGruppen for hans principale påstand.

Jørn Astrup Hansens subsidiære påstand

Jørn Astrup Hansen har til støtte for sin subsidiære på­stand anført, at hans forudsætninger for fortsat at være an­delshaver i TryghedsGruppen er bristet som følge af de vedtægtsændringer, som repræ­sentantskabet – uden at høre medlemmerne – har gennemført efter 1991, samt som følge af børsno­teringen og salget af 40 % af Trygheds­Gruppens aktier i Tryg-Vesta A/S i 2005. Jørn Astrup Han­sen har henvist til, at det har påhvilet repræ­sentantskabet at varetage selskabsejernes, dvs. Tryg­heds­Gruppens medlemmers, økonomiske inte­resser, herunder i lave præmier, hvil­ket ikke er sket. Han mener derfor, at han på andelsretligt grundlag har ret til at udtræde af sel­skabet og få ud­betalt sin forholdsmæssige andel af sel­ska­bets egenkapi­tal.

Det fremgår af sagen, at Jørn Astrup Hansens stilling som medlem i det tidligere gensidige forsik­ringsselskab, nu TryghedsGruppen s.m.b.a., ikke var baseret på indskud el­ler anden lig­nende ydelse, men alene på normal forsik­ringstegning og præmiebeta­ling. TryghedsGruppens ved­tægter har siden 1991 bestemt, at medlemmerne ikke hæfter for selskabets for­pligtelser, at et medlem ved ud­træden ikke har krav på no­gen del af selskabets formue, og at selskabets formue og indtægter kun kan udbetales til medlemmerne ved opløs­ning af selskabet uden for fusion. Medlemmer er de til en­hver tid værende forsikringstagere i nærmere angivne for­sik­ringsselskaber, og de indtræder således som medlem alene ved at tegne forsikring og ud­træder uden krav på formueandel, når forsikrings­forholdet ophører, uanset hvem af parterne der bringer det til ophør og uanset år­sa­gen hertil.

Det er ubestridt, at alle ved­tægtsændringerne efter 1991 er besluttet af TryghedsGruppens re­præ­sentant­skab efter vedtægternes regler herom, og at børsnoteringen og aktiesalget i 2005 blev be­sluttet af repræsentantskabet som det kompetente organ og i over­ensstemmelse med vedtægterne.

Børsnoteringen og aktiesalget blev gennemført for at til­trække ny kapital og af hensyn til risi­ko­spredning. Beho­vet for at tiltrække ny kapital var forudset allerede i ved­tægterne fra 1991, der i § 2, stk. 3, inde­holdt hjemmel til ved udvidelse af aktiekapitalen at optage andre som aktio­nærer i Tryg Holding A/S. Muligheden for at få andre end forsikringstagere som delta­gere i forsikringsvirksom­heden var tillige forudset i 1991-vedtægternes § 2, stk. 2, om fu­sion. Denne mulighed blev i de føl­gende år benyttet flere gange.

De ændringer, der er foretaget i TryghedsGruppens ved­tægter efter 1991, har bl.a. skabt mu­lighed for at foretage investering som led i almindelig formuepleje og for at yde støtte til sam­fundsgavnlig virksomhed.

Henset til den særlige karakter af TryghedsGruppen, her­under medlemmernes begrænsede rettighe­der og forplig­telser, finder Højesteret, at de vedtægtsændringer, som er foretaget efter 1991, og de dispositioner, som Jørn Astrup Hansen har inddraget under sagen, ikke har ført til, at hans stil­ling som forsik­ringstager og medlem kan an­ses for væ­sentligt ændret. Der er således ikke sket en til­sidesættelse af en retsbeskyttet forventning hos Jørn Astrup Hansen, og allerede derfor tiltræder Højesteret, at TryghedsGrup­pen er frifundet for hans subsidiære på­stand.

Højesteret har dermed ikke anledning til at tage stilling til sagens andre spørgsmål, herunder om Jørn Astrup Han­sens eventuelle krav mod Trygheds­Gruppen er bortfaldet som følge af passivitet eller foræl­delse.

Jørn Astrup Hansens mere subsidiære påstand

Højesteret finder, at påstanden – som anført af landsretten – har karakter af anbringender til støtte for Jørn Astrup Hansens øvrige påstande. Det bemærkes i øvrigt, at på­standen ikke dækker over en reel retstvist og ikke vil på­virke parternes retsstilling.

Højesteret afviser derfor Jørn Astrup Hansens mere subsi­diære påstand.

Sagsomkostninger

Det er oplyst, at TryghedsGruppens advokater for Høje­steret har anvendt ca. 1.300 advokat­timer.

Parterne er enige om, at TryghedsGruppens økonomiske interesse i sa­gen for Højesteret kan opgø­res til ca. 25,5 mia. kr. Høje­steret finder, at sagsom­kostningerne i en sag om så store værdier må fastsættes skønsmæssigt efter en vurdering af, hvad der kan anses for rimeligt også under hensyn til sa­gens omfang og karakter. Der skal endvidere tages hensyn til både arbej­dets omfang og det an­svar, der er forbundet med sagens førelse.

På denne baggrund fastsætter Højesteret sagsomkostnin­gerne til TryghedsGruppen for begge retter til 8 mio. kr.

Thi kendes for ret:

TryghedsGruppen s.m.b.a. frifindes for Jørn Astrup Han­sens prin­cipale og subsidiære på­stande.

Jørn Astrup Hansens mere subsidiære påstand afvises.

I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal Jørn Astrup Hansen (retshjælpsforsikrin­gen), subsidiært stats­kassen, inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af­si­gelse be­tale 8 mio. kr. til TryghedsGruppen s.m.b.a. Belø­bet forrentes efter rentelovens § 8 a.