Den 9. marts 2009
Pressemeddelelse
Bibeskæftigelsesnævnet og dommeres bibeskæftigelse i 2008
Efter retsplejeloven skal en dommer hvert år inden 1. februar indberette sin bibeskæftigelse til den retspræsident, dommeren hører under.
Oplysninger om de enkelte hverv er derefter videregivet til Bibeskæftigelsesnævnet, der blev oprettet i forbindelse med den reform, Folketinget vedtog i 2006. Nævnet har lagt de oplysninger, der er undergivet aktindsigt, ud på www.domstol.dk/bibeskaeftigelsesnaevnet.
På hjemmesiden kan man også se nævnets sammensætning og læse en redegørelse for nævnets virksomhed i 2008. (Klik her).
Redegørelsen indeholder endvidere oplysning om størrelsen af dommernes samlede biindtægter i 2008 fordelt på de forskellige kategorier af dommere.
Oplysningerne kan læses på nettet fra mandag den 9. marts 2009 kl. 15.00.
Kontaktperson: Nævnets formand, højesteretspræsident Torben Melchior (tlf.: 3363 2750 eller mobil 3061 4424).