Den 14. maj 2009
Init kkc
P R E S S E M E D D E L E L S E
Medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem og formand for fagforbund ikke dømt for videregivelse af intern viden om en planlagt fusion
Højesteret har i dag afsagt dom i den såkaldte ”insider-sag”, hvor Knud Grøngaard og Allan Bang begge var tiltalt for overtrædelse af reglerne om videregivelse af intern viden. Knud Grøngaard, der var medarbejdervalgt medlem i RealDanmarks bestyrelse samt formand for Finansforbundets lokalkreds i RealDanmark, videregav i august 2000 oplysninger til Finansforbundets formand Allan Bang om, at bestyrelsen havde besluttet at indgå i forhandlinger om en fusion med Danske Bank. I slutningen af september videregav han endvidere oplysninger om datoen for offentliggørelsen af fusionen og om bytteforholdet mellem selskabernes aktier. Allan Bang videregav oplysningerne til sine to næstformænd, sin sekretariatschef og sin nærmeste politiske medarbejder.
Der blev under sagen for byretten stillet spørgsmål til EF-domstolen vedrørende rækkevidden af insider-direktivets undtagelsesbestemmelse om adgangen til at videregive intern viden, der sker som et normalt led i udøvelsen af vedkommendes funktion.
Knud Grøngaard og Allan Bang blev ved Københavns Byrets dom af 23. november 2006 med dissens hver især fundet skyldige og idømt en bøde på 5.000 kr. Dommen blev – også med dissens – stadfæstet ved Østre Landsrets dom af 15. januar 2008. Landsretten havde fundet det bevist, at videregivelsen hovedsageligt var sket af hensyn til Finansforbundets planlægning af et fusionsberedskab i anledning af det forventede store antal afskedigelser.
Ved Højesterets behandling af sagen deltog 7 dommere.
Højesteret frifandt begge de tiltalte.
Dommen er enstemmig.
Højesterets afgørelse er begrundet således:
”Efter § 36 i lov om værdipapirhandel, som gennemfører artikel 3, litra a, i Rådets direktiv 89/592/EØF af 13. november 1989 om samordning af retsforskrifterne vedrørende insider-handel, må den, der er i besiddelse af intern viden, ikke videregive denne viden til andre, medmindre videregivelsen er et normalt led i udøvelsen af vedkommendes beskæftigelse, erhverv eller funktion.
Højesteret finder det bedst stemmende med undtagelsesbestemmelsens formål og forarbejder, jf. Folketingstidende 1990-91, 2. samling, tillæg A, sp. 1957, og betænkning nr. 1216/1991, side 53, at et medarbejdervalgt medlem af et selskabs bestyrelse som udgangspunkt har mulighed for at drøfte spørgsmål om en fusion af væsentlig betydning for de ansatte med formanden for sin faglige organisation. Efter de foreliggende oplysninger lægger Højesteret til grund, at dette også hidtil har været almindelig praksis.
Knud Grøngaard var medarbejdervalgt medlem af RealDanmarks bestyrelse, næstformand i RealDanmarks koncernsamarbejdsudvalg og formand for den afdeling af Finansforbundet (Kapital Kreds), i hvilken de ansatte i RealDanmark var organiseret, og som havde ca. 6.500 medlemmer. Den 23. eller 24. august 2000 videregav han til Allan Bang, der var formand for Finansforbundet, en oplysning om, at RealDanmarks bestyrelse havde besluttet at indlede forhandlinger med Danske Bank om en fusion, og den 26. september 2000 orienterede han Allan Bang om, at fusionen ville blive offentliggjort den 2. oktober 2000, og om bytteforholdet mellem de to selskabers aktier.
Det må lægges til grund, at videregivelsen af disse oplysninger til Allan Bang ikke alene var begrundet i et ønske om i givet fald at have et fusionsberedskab klar samtidig med offentliggørelsen, men også i et ønske om med Allan Bang at drøfte, hvilken holdning der skulle indtages til den påtænkte fusion med Danske Bank. Fusionen ville omfatte 20.000 af Finansforbundets 50.000 medlemmer og ville indebære nedlæggelse af op til 3.500 stillinger.
På denne baggrund og i øvrigt af de grunde, der er anført af landsrettens mindretal, finder Højesteret, at Knud Grøngaards videregivelse af oplysningen om, at RealDanmark havde indledt fusionsforhandlinger med Danske Bank, og den senere videregivelse af oplysningen om offentliggørelsesdatoen var sagligt begrundet og et normalt led i hans funktion som medarbejdervalgt medlem af RealDanmarks bestyrelse.
Højesteret lægger i overensstemmelse med Knud Grøngaards og Allan Bangs forklaringer til grund, at oplysningen om bytteforholdet mellem RealDanmarks og Danske Banks aktier blev videregivet til brug for en vurdering af, om der var udsigt til, at der ville fremkomme højere bud fra anden side uden de samme alvorlige beskæftigelsesmæssige konsekvenser. Højesteret finder derfor, at også videregivelsen af denne oplysning var sagligt begrundet og et normalt led i Knud Grøngaards funktion.
Højesteret finder endvidere, at det var sagligt begrundet og et normalt led i Allan Bangs hverv som formand for Finansforbundet, at han videregav oplysningerne til sine nærmeste medarbejdere og drøftede forholdene med dem.
Højesteret finder således, at hverken Knud Grøngaard eller Allan Bang har overtrådt § 36 i lov om værdipapirhandel. Dette resultat må efter Højesterets opfattelse anses for at ligge inden for rammerne af EF-domstolens dom af 22. november 2005, jf. herved bl.a. dommens præmisser 27-30 og 39-40.
Højesteret frifinder herefter Knud Grøngaard og Allan Bang.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for alle retter. Knud Grøngaard og Allan Bang har selv draget omsorg for deres forsvar.
Thi kendes for ret:
Knud Grøngaard og Allan Bang frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for alle retter.”