Dom afsagt den 13. maj 2011.
A
mod
Vejle Finans 2 ApS under likvidation,
Vejle Finans 3 ApS under likvidation og
Vejle Finans 1 ApS under likvidation
Ikke grundlag for at fastslå at landsretten havde begået fejl ved afsigelsen af udeblivelsesdom
Efter sagens forberedelse i en ankesag ved Vestre Landsret og inden afsigelsen af den indankede dom blev hovedforhandlingen på appellanten As anmodning af forskellige grunde tre gange udsat og endeligt omberammet til hovedforhandling den 24. og 25. august 2009. Den 13. august 2009 anmodede A med en ny begrundelse om udsættelse af hovedforhandlingen, hvilket landsretten afslog. Den 21. august 2009 anmodede A på ny om, at hovedforhandlingen blev udsat under henvisning til, at A, der befandt sig i Frankrig, var blevet syg, og at landsretten ville modtage en lægeerklæring. Den 24. august 2009 var hverken A eller As advokat mødt til hovedforhandlingen, og retsformanden konstaterede, at landsretten ikke havde modtaget lægeerklæringen fra A. Landsretten optog derfor sagen til dom, som ville blive afsagt den 25. august 2009, kl. 13.00. Den 25. august 2009, kl. 11.40 modtog landsretten en erklæring på fransk fra et hospital i Nice, hvoraf det fremgik, at A var blevet indlagt den 22. august 2009, og at han også havde været på hospitalet den 23. august 2009. Erklæringen var vedlagt information på fransk fra hospitalet til patienter, der skal have foretaget ekkokardiografisk undersøgelse via spiserøret. A gjorde på den baggrund gældende, at hans udeblivelse fra hovedforhandlingen var begrundet i lovligt forfald, og at landsretten derfor ikke havde grundlag for at afsige udeblivelsesdom. Landsretten traf herefter beslutning om, at sagen ikke skulle udsættes, jf. retsplejelovens § 360, stk. 7, og fastholdt beslutningen om at afsige udeblivelsesdom den pågældende dag. A indbragte dernæst udeblivelsesdommen for Højesteret.
Højesteret udtalte, at landsretten ikke havde modtaget lægeerklæring vedrørende den sygdom, A angav at lide den 21. august 2009. På baggrund af sagens hidtidige forløb udgjorde det materiale, landsretten modtog vedrørende hospitalsindlæggelsen den 22. august 2009, desuden ikke fornøden dokumentation for, at A havde haft lovligt forfald den 24. august 2009. Efter det forudgående forløb kunne det endvidere ikke kritiseres, at landsretten – uanset oplysningen om hospitalsindlæggelse – undlod at give A en frist til fremlæggelse af yderligere dokumentation for, at han havde haft lovligt forfald. Højesteret fandt derfor, at der ikke var grundlag for at fastslå, at landsretten havde begået fejl ved sagsbehandlingen, jf. retsplejelovens § 369, stk. 4.
Højesteret stadfæstede herefter landsrettens dom.
Læs helel dommen.