Dom afsagt den 10. august 2009.
Rigsadvokaten
mod
T
T, der var født i 1985, blev i landsretten fundet skyldig i vold med døden til følge ved i 2006 i forening med flere uidentificerede personer at have tildelt en ung mand flere slag eller spark i hovedet og på kroppen, hvorved han tilføjedes så svære kranielæsioner, at han afgik ved døden. T blev i landsretten dømt til anbringelse i sikret afdeling for personer med videregående psykiske handicap og udvist af Danmark for bestandig.
T kom til Danmark fra Tyrkiet som 6-årig. Han havde haft sin skolegang i Danmark og havde sin nærmeste familie, der bestod af mor og fire søskende, i Danmark. Han var ugift og havde ingen børn. Han modtog førtidspension og var ikke integreret i det danske samfund i øvrigt. Han talte kurdisk og havde under sin opvækst i Danmark været i Tyrkiet 5-10 gange af 2 måneders varighed for at besøge familie, og han havde senest været i Tyrkiet i 2001, hvor hans mor ejede en ejendom.
Højesteret fandt i overensstemmelse med en ny anbefaling fra Retslægerådet, at foranstaltningen i medfør af straffelovens § 68 burde ændres, således at T skulle anbringes i psykiatrisk afdeling.
Under hensyn til forbrydelsens karakter og grovhed tiltrådte Højesteret, at der ikke forelå forhold, som afgørende talte mod udvisning, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, (dissens) og at udvisning ikke ville være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.