Straf for overtrædelse af straffelovens regel om hasardspil bortfaldt 
09-09-2009 

Dom afsagt den 9. september 2009

Rigsadvokaten
mod
T

Straf for overtrædelse af straffelovens regel om hasardspil bortfaldt

T blev i landsretten fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 203 om hasardspil ved at søge erhverv ved hasardspil, som ikke ifølge særlig bestemmelse var tilladt. T blev straffet med 10 dagbøder a 500 kr., i alt 5.000 kr., og det vundne udbytte på 194.000 kr. blev konfiskeret hos T. Byretten havde frifundet T.

T havde forklaret, at han i en periode på et år dagligt spillede poker på internettet med gevinst eller tab på op til 20.000 kr. pr. dag. Han havde vundet væsentligt mere, end han havde tabt. De 194.000 kr. var vundet på under et år. Han havde i denne periode ikke ar­bejde og havde i øvrigt kun beskedne indtægter. T havde således ved systema­tisk og omfattende hasardspil skaffet sig betydelige indtægter til sit underhold.

Højesteret fandt det ubetænkeligt at lægge til grund, at der – som også erkendt af T – havde været tale om hasardspil i den forstand, hvori dette udtryk anvendes i straffelovens § 203. § 203 må forstås således, at bestemmelsen ikke alene omfatter den, som er­hvervsmæssigt foranstalter hasardspil, men også den, som søger erhverv ved hasardspil gennem deltagelse deri. Ud fra T’s forklaring tiltrådte Højesteret, at T havde søgt erhverv ved hasardspil. Undtagelsen i § 203, hvorefter bestemmelsen ikke finder anvendelse i det omfang, der er tale om hasardspil, som ”ifølge særlig bestemmelse er tilladt”, må forstås som alene sigtende til særlige danske bestemmelser. Da den eneret til i Danmark at udbyde pokerspil på internettet, som var givet til Danske Spil, ikke var udnyttet, var undtagelsen ikke aktuel i sagen. For strafbarheden efter § 203 var det uden betydning, om det pågældende spil foregik i henhold til et andet lands særlige tilladelse. På den baggrund tiltrådte Højesteret landsrettens afgørelse om, at T var fundet skyldig i overtræ­delse af straffelovens § 203. Som følge af at der havde været tvivl om forståelsen og rækkevidden af § 203, bortfaldt straf­fen for T. Da T var fundet skyldig i overtrædelse af § 203, stadfæstede Højesteret landsrettens bestemmelse om konfiskation. (Dissens).