Straffen for besiddelse af skydevåben med tilhørende ammunition på bopælen 
25-06-2010 

Dom afsagt den 25. juni 2010. 

Rigsadvokaten
mod
T2

Besiddelse af skydevåben med tilhørende ammunition på bopælen henført til straffelo­vens § 192 a, stk. 1, nr. 1. Straffen udmålt til 1 års fængsel

T2, der tidligere var straffet adskillige gange, var ved byretten idømt fængsel i 1 år og 1 måned for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, ved i sin lejlighed under hovedpuden i sin seng at have været i besiddelse af en pistol isat magasin med 15 skarpe patroner, for be­siddelse af yderligere 4 skarpe patroner, samt for forsøg på hæleri vedrørende det pågældende sky­devåben og besiddelse af 0,24 gram hash til eget brug. Landsretten forhøjede straffen til fængsel i 1 år og 2 måneder. T2 havde i byretten forklaret, at han havde købt pi­stolen for 18.000 kr., fordi han følte sig truet.

For Højesteret nedlagde anklagemyndigheden påstand om skærpelse. Forsvareren nedlagde påstand om formildelse og herunder om, at forholdet vedrørende besiddelse af skydevåben blev hen­ført under våbenlovens § 10, stk. 1, og ikke under straffelovens § 192 a.

Højesterets flertal udtalte, at det måtte bero på en samlet vurdering af de foreliggende om­stændigheder, om besid­delse af skydevåben på bopælen måtte anses for begået under særlig skærpende omstændig­heder i straffelovens § 192 a, stk. 1’s forstand. Der kan herved læg­ges vægt på de momen­ter, der er nævnt i forarbejderne til lov nr. 411 af 10. juni 1997 (den tidli­gere bestemmelse i våbenlovens § 10, stk. 2) og lov nr. 501 af 12. juni 2009 (straffelo­vens § 192 a). Efter sa­gens omstændigheder, herunder navnlig at pistolen var umiddelbart til­gæn­gelig og klar til brug, og at T2 havde skaffet sig pistolen på strafbar vis, fandt flertallet, at vå­benlovsovertrædel­sen måtte anses for begået under særlig skærpende omstændigheder, og at forholdet således med rette var henført under straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1. Endvidere udtalte flertallet, at straffen i et tilfælde som det foreliggende som udgangspunkt måtte fast­sættes til fængsel i 1 år, der er minimumsstraffen for overtrædelse af § 192 a, stk. 1, nr. 1, og at der ikke forelå omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af dette udgangspunkt. Højesteret nedsatte herefter straffen til fængsel i 1 år. (Dissens).

Læs hele dommen