Dom afsagt den 30. juni 2009.
Bolig & Erhvervsudlejning I/S
mod
Camilla Neuper Kjeldal og Paul Neuper Kjeldal
Bolig & Erhvervsudlejning I/S (udlejer) udlejede fra den 1. juli 2003 en lejlighed i Sønderborg til Camilla og Paul Neuper Kjeldal (lejerne). Udlejer leverede vand til lejemålet og opkrævede særskilt betaling for vand ud over lejen, selvom der ikke var opsat særskilt forbrugsmåler i lejemålet. Lejernes forbrug var således ikke opgjort i henhold til individuel forbrugsmåling.
Sagen for Højesteret vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt lejelovens § 46 j afskærer udlejer fra at opkræve særskilt betaling for vand ud over lejen, når der ikke er opsat særskilt forbrugsmåler i lejemålet.
Højesteret udtalte, at lejelovgivningen for leje af lejligheder til beboelse indeholder ufravigelige regler om fastsættelse og regulering af lejen, der ikke åbner adgang til som tillæg til lejebetalingen at lade lejeren dække udlejerens driftsudgifter ved refusion. En adgang for udlejeren til at udskille dele af lejen til særskilt betaling ved refusion kræver derfor lovhjemmel.
Ved en lovændring i 1994 blev der i lejeloven indsat et nyt kapitel om udgifter til vand mv., hvorefter lejerens betaling for vandforsyning kunne ske i form af refusion af udlejerens udgifter hertil, således at fordelingen af udgiften skete på grundlag af forbrugsmålere, jf. lejelovens § 46 j, stk. 1. Efter bestemmelsens ordlyd og bemærkningerne i lovforslaget fandt Højesteret, at adgangen til særskilt betaling for vand som tillæg til lejen var betinget af, at den enkelte lejers betaling var opgjort på grundlag af lejerens forbrug i henhold til individuel forbrugsmåling.
Højesteret fandt herefter, at en ordning som den foreliggende om særskilt betaling for vand, hvor den enkelte lejers betaling var opgjort som en andel af flere lejeres forbrug fordelt efter areal, var ugyldig som stridende mod de ufravigelige bestemmelser i lejelovgivningen.
Landsretten var kommet til samme resultat.