Hop til indhold
domstol.dk

Rentefradragsret ikke anerkendt 
01-02-2011 

Sag 239/2008

Dom afsagt den 1. februar 2011.

Niels-Henrik Rosenkrantz
mod
Skatteministeriet

Rentefradragsret ikke anerkendt

Sagen drejede sig om, hvorvidt Niels-Henrik Rosenkrantz kunne fratrække renteudgifter af et lån hos en fond i Liechtenstein.

Skattemyndighederne havde nægtet fradragsret og gjorde i første række gældende, at der var tale om et proforma lån, idet Niels-Henrik Rosenkrantz i realiteten aldrig havde været forpligtet til at betale beløbet tilbage, ligesom han heller ikke var forpligtet til at betale de tilskrevne renter. Niels-Henrik Rosenkrantz gjorde i første række gældende, at der var tale om et reelt lån med pligt til at betale renter.

Højesteret frifandt Skatteministeriet for Niels-Henrik Rosenkrantz’ påstand vedrørende anerkendelse af rentefradragsretten. (Dissens for, at skattemyndighederne skulle anerkende fradragsretten).

Højesterets flertal udtalte bl.a., at Niels-Henrik Rosenkrantz havde bevisbyrden for, at de udbetalte beløb angik et reelt gældsforhold til fonden med retlig forpligtelse til at betale renter. Beviskravene var skærpet som følge af de familiemæssige relationer mellem Niels-Henrik Rosenkrantz og en af stifterne af fonden. Efter en nærmere gennemgang af sagens fakta udtale flertallet bl.a., at Niels-Henrik Rosenkrantz ikke havde godtgjort, at der forelå et reelt gældsforhold til fonden med en retlig forpligtelse for ham til at betale renter.

Landsretten var nået til det samme resultat som Højesterets flertal.

Læs hele dommen. 

 

Til top Sidst opdateret: 01-02-2011 
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750seperatorFax: 33150010seperatorEmail: post@hoejesteret.dk