Peter Wheadon og
Peter Krebs
mod
Danica Pension
Regulering af pension skulle ske i overensstemmelse med pensionsselskabets bonusregulativ.
Peter Wheadon og Peter Krebs var ansat i BP Danmark A/S og var medlemmer af BP’s Pensionskasse. BP’s Pensionskasse blev i efteråret 1997 overtaget af Danica Pension. I forbindelse med overtagelsen fik Peter Wheadon og Peter Krebs tilsendt en dækningsoversigt og et forsikringstilbud. Peter Wheadon og Peter Krebs var af den opfattelse, at deres pension inklusive bonus og en af pensionskassen gennemført ”kontostyrkelse”, i overensstemmelse med et brev fra Danica var garanteret og ikke kunne nedsættes. Danica Pension var derimod af den opfattelse, at det til enhver tid gældende bonusregulativ var det afgørende for, hvordan pensionen skulle reguleres.
Sagen vedrørte bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt der var indgået aftale om, at pensionsudbetalingerne var garanterede, således at beløb, der blev tilskrevet den enkelte som ”kontostyrkelse” – hvilket ikke er en bonus - ikke senere kunne nedsættes, hvis pensionskassens overskud faldt.
Højesteret fandt, at bonusbeløb og kontostyrkelse skulle reguleres efter det til enhver tid gældende bonusregulativ, og at kontostyrkelse derfor efterfølgende kunne nedsættes, uanset at dette medfører, at den udbetalte pension bliver mindre.
Landsretten var nået til samme resultat.
Læs hele dommen
her.