Kendelse afsagt den 19. januar 2010.
Anklagemyndigheden
mod
T
Prøvelse af udvisning efter udlændingelovens § 50 a, selv om foranstaltning var ophævet
I 1999 blev T idømt en foranstaltningsdom, der blev ophævet i 2005 på grund af proportionalitetshensyn. T blev den 4. januar 2002 udskrevet administrativt og samme dag varetægtsfængslet. Prøvelsen af udvisningen blev ikke i den anledning eller senere indbragt for domstolene, jf. udlændingelovens § 50 a.
Højesteret bemærkede, at en udlænding, der er omfattet af udlændingelovens § 50 a, stk. 2, efter bestemmelsen har krav på en retlig prøvelse af, om udvisningen af ham skal ophæves, fordi hans helbredsmæssige tilstand afgørende taler imod udsendelse. Hvis prøvelsen resulterer i, at udvisningen ophæves, har ophævelsen virkning også efter et eventuelt senere ophør af den strafferetlige foranstaltning. Adgangen til at få prøvet, om udlændingens helbredsmæssige tilstand afgørende taler imod udsendelse, er en væsentlig retssikkerhedsgaranti for udlændingen. Den omstændighed, at anklagemyndigheden har undladt rettidigt at indbringe spørgsmålet om ophævelse af udvisningen for retten, kan ikke afskære T fra at få prøvet, om udvisningen af ham skal ophæves ud fra kriteriet i § 50 a.
Højesteret hjemviste herefter sagen til byretten med henblik på en realitetsbehandling af spørgsmålet om ophævelse af udvisningen i medfør af udlændingelovens § 50 a.
Med kendelsen ændrede Højesteret såvel byrettens som landsrettens afgørelse.
Læs hele kendelsen