Dom afsagt den 11. november 2011.
Forbrugerrådet som mandatar for A, B, C og D
mod
Danica Pension
Omkostningsbidrag kunne modregnes i bonus
Forsikringsselskabet Danica Pension har fået medhold i, at et af selskabet pålagt omkostningsbidrag kunne modregnes i bonus til forsikringstagerne.
Forbrugerrådet havde som mandatar for fire forsikringstagere i Danica Pension anlagt i alt tre sager mod forsikringsselskabet. Sagerne angik, om og i givet fald i hvilket omfang Danica Pension fra år 2000 havde været berettiget til at foretage modregning af omkostningsbidrag i bonus til forsikringstagerne.
Vestre Landsret frifandt Danica Pension. Højesteret har nu stadfæstet landsrettens dom.
Der henvises til dommen for Højesterets begrundelse.
Læs hele dommen.