Dom afsagt den 17. marts 2011
Jørgen Nørgaard
mod
Alm. Brand Ejendom II A/S
Lejeforhøjelse i erhvervslejemål ikke berettiget
Sagen drejede sig om en lejeforhøjelse i et erhvervslejemål, jf. erhvervslejelovens § 13, stk. 1. Erhvervslejemålet, der var beliggende på Vester Voldgade 10 i Købehavn, var af Alm. Brand Ejendom II A/S lejet af Jørgen Nørgaard, som drev en frisørsalon på adressen.
Højesteret frifandt Jørgen Nørgaard, idet Alm. Brand Ejendom II A/S ikke ved det afholdte syn og skøn eller på anden måde havde godtgjort, at den aftalte leje var væsentligt under markedslejen. Højesteret bemærkede i denne forbindelse, at skønsmandens vurdering ikke var underbygget ved henvisning til konkrete lejemål, og at det fremgik af erklæringen, at lejeniveauet i lokalområdet var meget differentieret.
Byretten og landsretten var nået til et andet resultat.
Læs hele dommen.