Dom afsagt den 18. oktober 2011.
A
mod
Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Hovedstaden
Biintervenient til støtte for Det Sociale Nævn: Ankestyrelsen
Ingen dækning til udgifter til tandbehandling
A anmodede Københavns Kommune om tilskud til tandbehandling. A var af hendes tandlæge blevet rådet til at udskifte kroner m.v. til en estimeret behandlingsudgift på 100.000 kr. A's tænder var som følge af en sjælden sygdom særligt udsatte for karies, da tænderne ikke dannede emalje.
Kommunen afslog den 9. august 2007 anmodningen, hvilken afgørelse Det Sociale Nævn den 10. januar 2008 tiltrådte. A anlagde derefter sag mod nævnet og anførte, at udgifterne til tandbehandling var dækningsberettigede. A henviste til bl.a., at hun var omfattet af personkredsen i servicelovens § 100, og at der ikke var anden lovgivning, der dækkede merudgiften til tandbehandling. En fortolkning af servicelovens § 100 burde ifølge A ikke ske indskrænkende, og skulle inddrage FN's Handicapkonvention og retten til ligebehandling.
Højesteret udtalte bl.a., at det ikke følger af ordlyden af servicelovens § 100, at en kommune skal dække udgifter til læge- og tandlægebehandling, og at dette heller ikke fremgår af forarbejderne til loven. Det må lægges til grund, at det er fast administrativ praksis, at udgifter til læge- og tandlægebehandling ikke dækkes efter bestemmelsen, hvilket altid har været anført i Socialministeriets vejledninger. Endvidere var dette i overensstemmelse med princippet om sektoransvar, og hverken FN’ Handicapkonvention, som Danmark ratificerede efterfølgende, eller princippet om ligebehandling af handicappede kunne føre til et andet resultat.
Højesteret frifandt derfor Det Sociale Nævn, da nævnet havde været berettiget til at tiltræde kommunens afslag.
Højesteret stadfæstede med denne begrundelse landsrettens dom.
Læs hele dommen