Kendelse afsagt den 31. august 2010.
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration
mod
A
Prøvelse af afslag på familiesammenføring burde ikke afskæres på grund af en overskridelse af kærefristen, der skyldtes advokatens fejl
Integrationsministeriets afslog familiesammenføring i en sag, der derefter blev indbragt for byretten i medfør af udlændingelovens § 52. Denne bestemmelse giver mulighed for en særlig procedure for domstolsprøvelse, og ifølge bestemmelsen skal retten træffe afgørelse ved kendelse.
Byretten afsagde kendelse, der godkendte afslaget. Fristen for at kære en kendelse er to uger, mens fristen er fire uger ved anke af en dom. Ansøgerens advokat var ikke opmærksom på, at appel skulle ske efter reglerne om kære og appellerede først byrettens afgørelse, efter at 2-ugers fristen for kære var udløbet, men landsretten tillod kæremålet alligevel.
Højesteret var enig i, at kæremålet skulle tillades. Højesteret lagde til grund, at advokaten fejlagtigt havde været af den opfattelse, at appel af byrettens afgørelse skulle ske ved anke og ikke kære, og at det var derfor, at afgørelsen først var appelleret efter kærefristens udløb. Kære var dog sket inden ankefristen, og ansøgerne var personligt uden skyld i, at fristen var overskredet. Da afgørelsen angik afslag på familiesammenføring af et barn under 15 år med barnets fader, og afvisning af kæremålet ville indebærer en endelig udelukkelse af muligheden for prøvelse i anden instans af denne personligt indgribende afgørelse, burde advokatens fejl ikke føre til, at muligheden for en prøvelse af byrettens afgørelse i landsretten blev afskåret.
Læs hele kendelsen