Erstatning for anholdelse og langvarig sigtelse 
17-10-2011 

Dom afsagt den 17. oktober 2011.

Rigsadvokaten
mod
E

Erstatning for anholdelse og langvarig sigtelse, der viste sig at være grundløs

Den 27. juli 2008 kl. 05.00 blev X på et diskotek stukket i brystet med en kniv, hvorved X blev bragt i livsfare. Under en afhøring umiddelbart efter blev E af vidnet Y udpeget som mu­lig ger­nings­mand. E blev derfor anholdt kl. 05.05 og under en afhøring om formiddagen sigtet for forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21. Efter grundlovsforhøret kl. 15.10 samme dag blev han løsladt, idet retten efter de foreliggende oplysninger ikke fandt, at der var begrundet mistanke om, at E havde gjort sig skyldig i den rejste sigtelse. Forklaringer afgivet af X og en række andre vidner samme dag pegede på to andre gerningsmænd. I september 2008 forelå erklæringer fra Retsmedicinsk Insti­tut, som ikke pegede på E som gerningsmand. Un­der en genafhøring den 18. december 2008 ændrede Y forklaring og pegede i stedet på de to andre personer som ger­ningsmænd. Den 21. april 2009 meddelte politiet E, at det var blevet besluttet at op­give påtalen i sagen, fordi sigtelsen måtte betragtes som grundløs.     

E fremsatte herefter krav om erstatning over for anklagemyndigheden. Kravet blev imøde­kommet med 8.400 kr. i medfør af retsplejelovens § 1018 a, stk. 1. E indbragte herefter sagen for domstolene med påstand om yderligere erstatning under hen­visning til, at en psykisk li­delse var brudt ud på ny som følge af anholdelsen og den langvarige sigtelse. Han havde der­for ikke været i stand til at passe sit hidtidige arbejde og havde mistet indtjening.

Højesteret fandt, at politiet begik en ansvarspådragende fejl ved efter omstændighederne ikke snarest muligt at genafhøre Y, hvorefter sigtelsen – efter fremkomsten af den retsgenetiske erklæring – kunne have været frafaldet væsentligt tidligere end sket.

Efter bevisførelsen lagde Højesteret til grund, at E, der tidligere havde haft alvorlige psykiske problemer, på tidspunktet for anholdelsen var arbejdsmæssigt og socialt velfungerende. Høje­steret fandt det endvidere godtgjort, at de opståede helbredsmæssige og arbejdsmæssige pro­blemer var forårsaget dels af anholdelsen, dels af den belastning, som han blev påført, fordi sigtelsen mod ham først blev frafaldet som grundløs den 21. april 2009. Højesteret udmålte herefter en erstatning på 85.000 kr. efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 1, og § 1018 h.

Højesteret ændrede dermed landsrettens dom.