Dom afsagt den 2. september 2011.
A
mod
IF Skadeforsikring
Erstatning efter færdselsuheld opgjort efter den tidligere erstatningsansvarslov
For Højesteret vedrørte sagen opgørelsen af erstatning som følge af et færdselsuheld, som A var udsat for den 3. februar 2000, herunder hvornår stationærtidspunktet var indtrådt, hvilken månedsløn der skulle lægges til grund for beregningen af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, og hvilken årsløn der skulle lægges til grund for beregningen af erstatning for tab af erhvervsevne.
Højesteret fandt, at der ikke var grundlag for at ændre det af Arbejdsskadestyrelsen fastsatte stationærtidspunkt, og at A ikke havde godtgjort, at han havde krav på yderlig erstatning for så vidt angik hans tabte arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab. IF Skadeforsikring frifandtes derfor for A’s krav om yderligere erstatning.
Højesteret stadfæstede dermed landsrettens dom.
Læs hele dommen.