Kendelse afsagt den 2. februar 2010.
Apropos 1st S.A.R.L.
og
DiCarlo III Ltd.
mod
Innoventure A/S
og
JBJ Invest A/S
Beregning af fristen i retsplejelovens § 505, stk. 3, på 3 måneder for at anlægge sag
Apropos og DiCarlo anlagde i januar 2005 sag mod blandt andet Innoventure og JBJ Invest med krav om betaling af erstatning i anledning af, at en aktiehandel ikke blev gennemført. Det erstatningskrav, som Apropos og DiCarlo rettede mod Innoventure og JBJ Invest, var bl.a. støttet på, at Innoventure og JBJ Invest ved at begære og opretholde et udlæg, der var ulovligt og blev ophævet ved landsretskendelse af 8. oktober 2004, havde pådraget sig erstatningsansvar. Ved landsrettens dom i sagen blev denne del af erstatningskravet afvist på grund af overskridelse af fristen i retsplejelovens § 505, stk. 3, på 3 måneder for at anlægge sag.
For Højesteret opstod der spørgsmål om, hvorvidt fristen i retsplejelovens § 505, stk. 3, skulle regnes fra tidspunktet for landsrettens afsigelse af kendelsen om ophævelse af udlægget eller fra det tidspunkt, hvor Apropos og DiCarlo blev bekendt med landsrettens afgørelse. Endvidere opstod der spørgsmål om, hvorvidt Apropos og DiCarlo var afskåret fra at gøre gældende, at fristen i § 505, stk. 3, skulle løbe fra kundskabstidspunktet som følge af, at dette ikke var gjort gældende under landsretssagen.
Højesteret bemærkede, at et kæremål efter retsplejelovens § 393, stk. 5, kan støttes på nye anbringender og beviser. Det forhold, at det under landsretssagen var ubestridt, at fristen i retsplejelovens § 505, stk. 3, skulle regnes fra afsigelsen af kendelsen, kunne ikke tolkes som et tilsagn om ikke under en eventuel appel at gøre andre synspunkter gældende. Højesteret bemærkede herefter, at fristen i retsplejelovens § 505, stk. 3, løber fra det tidspunkt, hvor skadelidte kender eller bør kende de forhold, som kravet støttes på. Fristen kunne derfor ikke løbe, før Apropos og DiCarlo blev bekendt med landsrettens kendelse om ophævelse af udlægget. Landsrettens kendelse blev afsagt, uden at parterne var varslet herom. Landsretten sendte ved en fejl retsbogsudskriften til en forkert adresse og modtog herefter retsbogsudskriften retur. Begyndelsestidspunktet måtte derfor regnes fra det tidspunkt, hvor Apropos og DiCarlo tidligst kunne have modtaget retsbogsudskriften sendt til den rigtige adresse, hvilket efter oplysningerne var den 13. oktober 2004. Da original stævning blev modtaget i landsretten den 13. januar 2005, var erstatningskravet fremsat rettidigt.
Højesteret hjemviste derfor sagen til landsretten til fornyet behandling.
Læs hele kendelsen