Dom afsagt den 14. maj 2009
Sag 219/2008
Rigsadvokaten
mod
T1
og
T2
Medarbejdervalgt bestyrelsesmedlems videregivelse af insider-oplysninger til sit fagforbund var ikke omfattet af forbuddet mod videregivelse af intern viden
T1 og T2 var af landsretten dømt for overtrædelse af værdipapirhandelslovens bestemmelse om videregivelse af intern viden. T1, der var medarbejderrepræsentant i RealDanmarks bestyrelse samt formand for Finansforbundets lokalkreds i RealDanmark, videregav i august 2000 oplysninger til Finansforbundets formand T2 om, at bestyrelsen havde besluttet at indgå i forhandlinger om en fusion med Danske Bank. Ultimo september videregav han oplysninger om datoen for offentliggørelsen af fusionen og om bytteforholdet mellem selskabernes aktier. T2 videregav selvstændigt oplysningerne til sine næstformænd og nærmeste medarbejdere. Landsretten fandt det bevist, at videregivelsen hovedsageligt var sket af hensyn til Finansforbundets planlægning af et fusionsberedskab i anledning af det forventede store antal afskedigelser. De ca. 20.000 medarbejdere, der var berørt af fusionen, omfattede en betydelig del af Finansforbundets medlemmer, og fusionen ville betyde, at op til 3.500 arbejdspladser skulle nedlægges.
Under sagen for byretten var stillet et præjudicielt spørgsmål til EF-domstolen vedrørende rækkevidden af insider-direktivets undtagelsesbestemmelse om adgangen til at videregive intern viden, der sker som et normalt led i udøvelsen af vedkommendes funktion.
Højesteret frifandt begge de tiltalte. Højesteret udtalte, at det var bedst stemmende med undtagelsesbestemmelsens formål og forarbejder, at et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem som udgangspunkt har mulighed for at drøfte spørgsmål om en fusion af væsentlig betydning for de ansatte med formanden for sin faglige organisation. Højesteret lagde endvidere til grund, at videregivelsen ikke alene var begrundet i et ønske om at have et fusionsberedskab klar, men også i et ønske om med T2 at drøfte, hvilken holdning der skulle indtages til den påtænkte fusion, ligesom videregivelsen af oplysningerne om bytteforholdet skete til brug for Finansforbundets vurdering af, om der var udsigt til et modbud uden de samme alvorlige beskæftigelsesmæssige konsekvenser. Højesteret fandt, at T1s videregivelse var sagligt begrundet og et normalt led i hans funktion som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem. Ligeledes var det et normalt led i T2s hverv som formand for Finansforbundet, at han videregav oplysningerne til sine nærmeste medarbejdere.
Højesteret ændrede derved landsrettens dom.