Behandlingshjemmet X m.fl.
mod
Danmarks Radio
Ophævelse af fogedforbud mod Danmarks Radio
Til brug for et tv-indslag om indskrivningsproceduren på et privat behandlingshjem for alkoholmisbrugere havde to journalister ved Danmarks Radio (DR), som udgav sig for at være alkoholmisbrugere, foretaget skjulte optagelser i en bil samt på og ved behandlingshjemmet. Tv-indslaget skulle bringes i nyhedsprogrammet ”21 Søndag”, selv om de fotograferede personer ikke havde givet samtykke hertil. Fogedretten nedlagde forbud over for DR om at bringe tv-indslaget. Landsretten ophævede forbuddet, hvorefter sagen med Procesbevillingsnævnets tilladelse blev indbragt for Højesteret.
Højesteret udtalte, at et fogedforbud mod et nyhedsmedies offentliggørelse af optagelser var et indgreb i ytrings- og informationsfriheden, som kun kunne foretages, såfremt tungtvejende grunde talte herfor, jf. herved principperne bag Grundlovens § 77 samt § 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. I afvejningen af hensynet til ytringsfriheden over for andre hensyn, herunder hensynet til privatlivets fred, måtte det særligt indgå, at der ikke opstilles begrænsninger, som hindrer medierne i på rimelig måde at udfylde rollen som offentlighedens kontrol- og informationsorgan. Det forhold, at en offentliggørelse kunne medføre en krænkelse, var derfor ikke tilstrækkeligt til, at et fogedforbud kunne nedlægges, medmindre krænkelsen var af en sådan grovhed, at hensynet til den krænkede oversteg hensynet til ytrings- og informationsfriheden. Højesteret fandt, at de optagelser med skjult kamera i bilen, der indgik i tv-indslaget, ikke var en overtrædelse af straffelovens § 264 a og § 264 c, allerede fordi disse optagelser ikke viste personer. Efter en samlet bedømmelse fandt Højesteret det endvidere ikke uberettiget at foretage optagelserne på og ved behandlingshjemmet med henblik på det planlagte tv-indslag. Højesteret lagde herved vægt på, at optagelserne var sket til brug for en tv-udsendelse om spørgsmål af væsentlig samfundsmæssig interesse. Højesteret lagde endvidere vægt på, at de kærende var tilknyttet behandlingshjemmet, at optagelserne vedrørte deres arbejde på hjemmet, at de ville være effektivt slørede i udsendelsen, og deres stemmer ville være forvrængede, og at de kun ville blive vist i korte passager, der ikke indeholdt situationer, som i sig selv kunne anses for krænkende for de pågældende. Herefter ville det heller ikke være uberettiget at bringe indslaget. En forventet overtrædelse af medieansvarslovens § 34 kunne ikke begrunde, at der blev nedlagt forbud mod en udsendelse, der endnu ikke havde været vist. Højesteret stadfæstede herefter landsrettens afgørelse om ophævelse af det nedlagte fogedforbud.
Læs hele kendelsen 
her.