Kendelse afsagt den 12. januar 2010.
A
mod
Københavns Kommune
Bevisbyrden ikke løftet for, at invalideskilt i parkeret bil ikke var synligt fremme
A blev pålagt p-afgift for uden synligt invalideskilt at have parkeret på en invalideparkeringsplads ud for et hospital.
Fogedretten ophævede efterfølgende pantefogedens beslutning om at fremme udlægsforretning mod A. Fogedretten lagde vægt på A´s og A´s samlevers troværdige forklaringer om, at invalideskiltet, der var fastgjort med elastikker til bilens solskærm, var slået ned, da de forlod bilen, således at invalideskiltet var synligt igennem bilens forrude, og at parkeringsvagterne ikke kunne huske den konkrete sag, men alene henholdt sig til den normale procedure for pålæggelse af afgifter. Ved Østre Landsrets kendelse blev udlægsforretningen mod A fremmet.
Højesteret udtalte, at Den Europæiske Menneskerettighedskommission ved afgørelse af 14. september 1998 i sagen Flemming Petersen mod Danmark har udtalt, at en sag om parkeringsafgift til det offentlige indebærer stillingtagen til en ”anklage for en forbrydelse”, således som dette udtryk er anvendt i artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det betyder, at retten ved behandlingen af en sådan sag skal iagttage de retssikkerhedsgarantier, der i medfør af artikel 6 gælder for tiltalte i straffesager, herunder reglen om uskyldsformodning i artikel 6, stk. 2, og reglen i retsplejelovens § 863, om at en tiltalt ikke har pligt til at afgive forklaring.
Højesteret fandt af de grunde, som er anført af fogedretten, at Parkering København, som må antages at have haft mulighed for at sikre sig bevis ved fotografering, ikke har godtgjort, at invalideskiltet ikke var anbragt synligt i forruden
Læs hele kendelsen