Vold mod tilfældig forbipasserende skulle straffes med ubetinget fængsel

Sag 105/2023

Dom afsagt den 16. april 2024

T
mod
Anklagemyndigheden

T var fundet skyldig i vold efter straffelovens § 244 ved først at have skubbet forurettede i brystet med knyttet hånd og dernæst slået forurettede i ansigtet én gang med knyttet hånd. Voldsudøvelsen skete på en parkeringsplads, efter at T havde banket på forurettedes bil for at få hans opmærksomhed med henblik på at få forurettede til at flytte bilen, og forurettede var stået ud af sin bil. Der blev ikke på skadestuen fundet synlige mærker på forurettede efter voldudøvelsen.

T var ved byrettens dom idømt fængsel i 40 dage, der blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste. Landsretten ændrede straffen til ubetinget fængsel i 40 dage.

For Højesteret angik sagen straffastsættelsen.

Højesteret tiltrådte, at straffen var fastsat til fængsel i 40 dage. Højesteret fandt, at der henset til karakteren af den udøvede vold og til T’s alder ikke var grundlag for at gøre straffen betinget uden vilkår om samfundstjeneste.

Spørgsmålet var herefter, om straffen på fængsel i 40 dage skulle være ubetinget eller gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste.

Højesteret bemærkede, at der med lovændringen i 2015 tilsigtedes en øget anvendelse af samfundstjeneste i sager om simpel vold i førstegangstilfælde, også hvor der ikke har været forudgående uoverensstemmelser mellem gerningsmanden og forurettede. Højesteret fandt, at dette også må gælde i sager om vold i trafikken.

Højesteret udtalte, at vold i trafikken efter omstændighederne kan have karakter af vold mod en tilfældig forbipasserende, hvor der efter forarbejderne til lovændringen i 2015 skal udvises tilbageholdenhed med at anvende samfundstjeneste.

Højesteret udtalte herefter, at vold mod en tilfældig forbipasserende foreligger, hvor gerningsmanden på gaden eller et andet offentligt tilgængeligt sted overfalder en ham ubekendt person, oftest uden nogen foranledning i ord eller handlinger fra den overfaldnes side.

T og forurettede kendte ikke hinanden på forhånd. På baggrund af landsrettens bevisresultat lagde Højesteret til grund, at forurettede hverken med ord eller handlinger havde givet T anledning til voldsudøvelsen. Højesteret fandt herefter, at der var tale om vold mod en tilfældig forbipasserende eller et forhold, der måtte sidestilles hermed. Da der ikke i øvrigt forelå særlige omstændigheder, som kunne føre til, at straffen blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste, tiltrådte Højesteret, at straffen var blevet fastsat til ubetinget fængsel i 40 dage.

Højesteret stadfæstede herefter landsrettens dom.

Læs hele dommen i sag 105/2023 (pdf)

Læs landsrettens afgørelse i sag 105/2023 i Domsdatabasen

Læs byrettens afgørelse i sag 105/2203 i Domsdatabasen