Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

WIFI-netværk 
07-09-2018 

Domstolene har fået et nyt fælles WIFI-netværk. Netværket består af 2 dele, et ukrypteret - domguest og et krypteret - domprof.
Domguest – kan benyttes af alle brugere i retten. Man opretter selv forbindelse til dette ukrypteret netværk. Forbindelsen gælder i 8 timer. Du kan få udleveret en vejledning til opkobling ved henvendelse i informationen eller se her.

Domprof – kan benyttes af rettens professionelle brugere, fx anklagere og advokater.  Retten opretter adgang til dette krypteret netværk. Adgangen gælder et år, og kan benyttes på op til 3 enheder. Når man har fået adgang i en retsbygning, gælder adgangen til samtlige retsbygninger i Danmark.

Sådan får du adgang til domprof: Rettens professionelle brugere, der ønsker adgang til domprof bedes sende en mail med navn og email-adresse til hjorring@domstol.dk

Når du er oprettet, får du automatisk en mail med adgangskode. Denne adgangskode skal du medbringe, når du kommer til retten og tilkobler dig domprof.

Ældre mobile enheder eller bærbare pc´ere kan ikke få adgang til domprof, da domprof kører på 5 ghz.

Vi gør opmærksom på, at der foretages logning. Det vil derfor være muligt at spore alle aktiviteter, hvis adgangen misbruges til kriminelle aktiviteter.

Anvendelsen af computere og internet må dog ikke forstyrre det, der foregår i retssalene og mødelokalerne. Dommeren eller mødelederen kan derfor altid bede om, at du ophører med anvendelsen, hvis det forstyrrer. 

Sådan logger du ind på domprof:

For iPad/ iPhone:

·        Indstillinger

·        Wifi

·        Vælg netværket domprof og indtast brugernavn (din e-mailadresse)

·        Indtast den adgangskode, du fik tilsendt på mail

·        Godkend

For visse typer Android-telefoner (fx Samsung):

·        Vælg Apps

·        Vælg Indstillinger

·        Vælg Forbindelse

·        Vælg Wifi (tryk på selve ordet wifi)

·        Vælg Domprof

·        Fase 2 godkendelse: Vælg Ingen

·        CA-certifikat: Vælg Valider ikke (eller bekræft ikke)

·        Du skal nu scrolle lidt ned i billedet

·        Identitet: Tast her brugernavnet (din e-mailadresse)

·        Anonym identitet: Spring dette felt over

·        Under adgangskode, indtast den adgangskode, du fik tilsendt på mail.

·        Tilslut

 

Til top Sidst opdateret: 07-09-2018 
Retten i HjørringseperatorSct. Knuds Park 8seperator9800 HjørringseperatorTelefon: 99685600seperatorEmail: hjorring@domstol.dk