Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Digital behandling af civile sager 
26-09-2017 

Fra den 4. oktober 2017 skal civile sager anlagt ved Retten i Hjørring behandles digitalt på domstolenes sagsportal, minretssag.dk.

Uanset om du er almindelig borger, advokat, virksomhed eller myndighed opretter du selv sagen. Der er udarbejdet vejledninger og små instruktionsfilm, der kan guide dig. Det hele finder du på Domstolsstyrelsens hjemmeside her.

Skulle du opleve tekniske problemer, finder du på hjemmesiden også oplysninger, så du kan kontakte en central support i Domstolsstyrelsen.

Hvis du har spørgsmål til en konkret sag, kan du fortsat henvende dig til Retten i Hjørring.

Sager, der appelleres fra Retten i Hjørring, behandles digitalt i Vestre Landsret på minretsag.dk.

Sådan gør du

Når du vil anlægge en civil sag, logger du ind på minretssag.dk med dit NemID.

Her kan du løbende følge din sag.

  • Du kan digitalt følge din sag fra start til slut
  • Du kan betale retsafgiften via sagsportalen
  • Du vil blive adviseret via e-mail eller e-Boks, når der er frister i din sag
  • Du kan opbevare og anvende sagens materiale digitalt og medbringe det på din PC eller lignende, hvis du skal i retten.

 

Til top Sidst opdateret: 28-09-2017 
Retten i HjørringseperatorSct. Knuds Park 8seperator9800 HjørringseperatorTelefon: 99685600seperatorEmail: hjorring@domstol.dk