Hop til indhold
domstol.dk

Hvad kan du selv gøre for at nedbringe ventetiden for behandlingen af din civile retssag ved Retten i Glostrup 

 
Du kan sammen med din modpart så tidligt som muligt afklare, hvad det præcist er, I er uenige om, og som I ønsker, at retten skal afgøre.
 
Du kan overholde de frister for indgivelse af processkrifter, formulering af spørgsmål til skønsmand osv., som retten fastsætter.
 
Du kan sammen med din modpart så tidligt som muligt klargøre, præcis hvad hovedforhandlingen skal bruges til – altså hvilken bevisførelse skal der foregå, hvor lang tid skal det tage, hvilke anbringender og argumenter, skal du fremføre, som din modpart og retten skal forholde sig til. Derved kan du også sikre, at der bliver afsat den tilstrækkelige tid til hovedfohrandlingen og samtidig ikke mere, end hvad der er nødvendigt. Det vil ofte betyde længere berammelsestid, hvis der skal bruges en hel dag eller mere til hovedforhandlingen, end hvis den kan klares på 2 – 3 timer. – Og hvis du beder om for meget tid til din hovedforhandlinger, er du med til at forlænge berammelsestiden for andre hovedforhandlinger.
 
Du kan være velforberedt til telefonmøder, andre forberedende møder og hovedforhandlingen.
 
Du kan sørge for at indkalde din part/klient, dine vidner og din skønsmand i god tid før hovedforhandlingen, så du på et tidligt tidspunkt er sikker på, at de ikke har andre aftaler, der forhindrer dem i at møde til hovedforhandlingen.
 
Du kan sammen med din modpart aftale, at sagen noteres på listen over sager, der kan omberammes til hovedforhandling, hvis I kan springe til med kort varsel. Læs mere her
Til top Sidst opdateret: 28-11-2011 
Retten i GlostrupseperatorStationsparken 27seperator2600 GlostrupseperatorTelefon: 43231400seperatorFax: 43441157seperatorEmail: glostrup@domstol.dk