Den 15. april 2010 blev en 37-årig mand af en enig domsmandsret ved Retten i Glostrup idømt 12 års fængsel for ved kværkning at have dræbt en 49-årig kvinde samt for tyveri af kvindens betalingskort.
Tiltalte kendte kvinden som kunde fra sit arbejde som pizzabud og havde besøgt hende flere gange.
Tiltalte havde erkendt vold med døden til følge samt tyveri, men retten fandt det bevist, at der var tale om drab.
Tiltalte havde været varetægtsfængslet siden den 8. april 2009 og blev efter domfældelsen fortsat varetægtsfængslet.
Tiltalte udbad sig betænkningstid med hensyn til eventuel anke.