Hop til indhold
domstol.dk

Konfiskation af bil på grund af kørsel uden at have erhvervet kørekort 
30-01-2012 

Dom afsagt 25. januar 2011 i sag 4352/2011
T var over de sidste ca. 12 år otte gange tidligere blevet dømt for kørsel uden at have erhvervet kørekort til bil. T var desuden én gang blevet dømt for kørsel uden at have erhvervet kørekort til stor knallert.
 
T var i denne sag tiltalt for ti kørsler i bil uden at have erhvervet kørekort, samt andre overtrædelser af bl.a. færdselsloven.
 
T erkendte nogle af kørslerne og blev i alt fundet skyldig i otte kørsler i bil uden at have erhvervet kørekort. Der var derfor tale om otte tiendegangstilfælde af kørsel uden at have erhvervet kørekort.
 
T blev dømt til 3 måneders ubetinget fængsler, og hans bil blev konfiskeret, da retten fandt det påkrævet for at forebygge yderligere overtrædelser af færdselsloven.
 
For de øvrige overtrædelser blev T dømt til at betale en bøde. De forhold som T blev dømt for, fandt sted i perioden fra 13. november 2008 til 2. december 2010.
 
Sagen blev første gang sendt til retten den 20. maj 2009. Sagen blev derefter berammet til den 5. april 2011. Under retsmødet blev sagen sendt retur til Anklagemyndigheden, der skulle overveje sagens videre forløb.
 
Den 16. maj 2011 genfremsendte anklagemyndigheden sagen, der blev berammet til den 2. november 2011. Efter en udsættelse på indkaldelse af et vidne, blev hovedforhandlingen afsluttet den 18. januar 2012.
 
På grund af den lange sagsbehandlingstid fastsatte retten en reduceret bøde på 11.000 kr. Retten besluttede i øvrigt, at Statskassen skulle betale omkostningerne til opbevaringen af bilen. Bilen blev beslaglagt i maj 2010 og havde således stået opbevaret i omkring et år og otte måneder. Omkostningerne til opbevaringen oversteg 60.000 kr.
Til top Sidst opdateret: 30-01-2012 
Retten i GlostrupseperatorStationsparken 27seperator2600 GlostrupseperatorTelefon: 43231400seperatorFax: 43441157seperatorEmail: glostrup@domstol.dk