Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Dom i sag om blandt andet at lade sig hverve til terrororganisationen Islamisk Stat 
24-06-2016 

 
Et enigt nævningeting ved Retten i Glostrup har den 24. juni 2016 idømt en 24-mand fængsel i 7 år for i 2013 og 2015 at have ladet sig hverve af terrororganisationen Islamisk Stat (IS) til at begå terrorhandlinger, og at have forsøgt at yde økonomisk støtte til IS samt offentligt at have billiget terrorhandlinger. 

Tiltalte blev endvidere af et enigt nævningeting frifundet for en påstand om frakendelse af sin danske indfødsret og dermed også for en påstand om udvisning.

Retten har vedrørende straffastsættelsen og spørgsmålet om frakendelse af tiltaltes danske indfødsret udtalt:

Sanktionsspørgsmålet

Alle nævninger og dommere stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 7 år.

 Straffen fastsættes herefter til fængsel i 7 år, jf. straffelovens § 114 b, nr. 1, jf. § 21, § 114 c, stk. 3, § 136, stk. 2, og § 285, stk. 1, jf. § 276.

 Retten har ved straffastsættelsen navnlig lagt vægt på, at tiltalte i forhold 1 og 2 har gjort sig skyldig i to forhold af overtrædelse af straffelovens § 114 c, stk. 3, inden for en periode på omkring 1½ år, og at der er tale om hvervning til terrororganisationen IS. Retten har herunder lagt vægt på, at IS på gerningstidspunkterne begik omfattende terrorhandlinger blandt andet med vilkårlige og brutale henrettelser, og at et af IS’s mål er at oprette, bevare og konsolidere en stat, hvor der ikke er plads til religiøse mindretal som eksempelvis shiitter og alawitter, der skal udryddes eller fordrives.

Retten har endvidere lagt vægt på, at tiltalte samtidig med, at han i forhold 2 lod sig hverve af IS, er fundet skyldig i at have forsøgt at yde økonomisk støtte til terrororganisationen IS.

Retten har herudover lagt vægt på, at tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 2, ved offentligt at have billiget Omar Abdel Hamid El-Husseins terrorhandlinger begået i Danmark, og retten finder henset til karakteren af tiltaltes billigelse, at der er tale om en særdeles grov overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 2.

Herefter, og uanset anklagemyndighedens strafpåstand, finder retten, at forholdene har en sådan alvor og grovhed, at straffen skal udmåles til fængsel i 7 år.

 

Frakendelse af dansk indfødsret og udvisning

Alle nævninger og dommere udtaler følgende:

Det fremgår af indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, at den, der dømmes for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, ved dom kan frakendes sin danske indfødsret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs.

Af forarbejderne til bestemmelsen, jf. lovforslag nr. 138 af 28. januar 2004, og af Højesterets dom af 8. juni 2016 i sag 211/2015 fremgår, at indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, blandt andet bygger på Den Europæiske konvention om statsborgerret, hvorefter statsborgerskab kan fratages på grund af en "handle­måde, som er til alvorlig skade for den kontraherende stats vitale interesser”.

Det fremgår endvidere, at der ved vurderingen af, om indfødsret skal frakendes, skal foretages en afvejning af på den ene side forholdets grovhed og på den anden side en frakendelses betydning for den pågældende. I tilfælde, hvor den pågældende dømmes for mere alvorlige forhold, bør der som udgangspunkt ske frakendelse af dansk indfødsret. Ved mere alvorlige forhold forstås som udgangspunkt forhold, der straffes med fængsel i 2 år eller derover. Den betydning, en frakendelse har for den pågældende, kan dog tale afgørende herimod, og herunder bør der ikke ske frakendelse for selv meget alvorlige forhold, hvis den pågældende ikke har nogen eller alene har en meget ringe tilknytning til et andet land. I disse situationer fremgår det af forarbejderne, at Danmark bør tage ansvaret for den pågældende danske statsborgers handlinger.

Af forarbejderne og Højesterets dom fremgår endvidere, at den betydning, en frakendelse af dansk indfødsret har for en person, må bero på en konkret vurdering af den pågældendes forhold, og at der ved denne vurdering navnlig bør lægges vægt på personens tilknytning her til landet og til udlandet, herunder det eller de lande, den pågældende tillige er statsborger i, og at det bør tillægges særlig vægt, hvor den pågældende har fået sin opvækst.

I vurderingen indgår desuden efter forarbejderne varigheden og karakteren af en persons ophold i Danmark og i udlandet, personens aktuelle familiemæssige forhold her i landet og i udlandet samt den pågældendes rødder, herunder om familien har en langvarig tilknytning til Danmark. Der kan endvidere lægges vægt på sprogkundskaber, herunder navnlig i hvilket omfang den pågældende behersker dansk og sproget i det land, den pågældende tillige er statsborger i. 

Det er ubestridt, at tiltalte også er tyrkisk statsborger og således ikke vil blive statsløs ved fratagelse af dansk statsborgerskab.

Tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af blandt andet straffelovens § 114 b, nr. 1, jf. § 21, og § 114 c, stk. 3, og er straffet med fængsel i 7 år. Retten finder, at der er tale om alvorlige forhold.

Det fremgår af oplysningerne om tiltalte, at han er født i Danmark i 1992 af tyrkiske forældre og har haft hele sin opvækst og skolegang i Danmark. Tiltalte blev dansk statsborger med virkning fra den 16. februar 2000 i forbindelse med, at tiltaltes mor fik dansk indfødsret og blev løst fra sit tyrkiske statsborgerskab. Tiltaltes far er tyrkisk statsborger. Tiltalte har 4 søskende, der alle er født i Danmark og er danske statsborgere. Tiltalte har forklaret, at han ikke er gift og ikke har børn. Tiltalte har boet hos sine forældre i Ishøj frem til sin anholdelse. Hans farfar og farmor og derefter far kom til Danmark som gæstearbejdere i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne, og stort set hele hans familie kom til Danmark og er her stadig. Tiltalte har i dag to onkler og en mormor i Tyrkiet, men har alene haft kontakt med den ene onkel og mormoren. Tiltalte taler, læser og skriver dansk. Han kan tale, læse og forstå tyrkisk rimeligt godt, og han kan forstå kurdisk, men han kan ikke læse og skrive kurdisk. Tiltalte har ikke afsluttet sin 9. klasse med en eksamen. Han har været tilmeldt flere erhvervsuddannelser, men har ikke færdiggjort disse. Tiltalte har arbejdet i familiens pizzeria i Tune. Tiltalte har forklaret, at han har været i Tyrkiet i alt 8-10 gange i sit liv. Familien har et hus i Tyrkiet i samme landsby, hvor onklen og mormoren bor. 

Alle nævninger og dommere stemmer for at frifinde tiltalte for påstanden om frakendelse af dansk indfødsret og som følge heraf for påstanden om udvisning og udtaler herefter:

Efter en samlet afvejning af på den ene side de alvorlige forhold, tiltalte er dømt for og på den anden side tiltaltes tilknytning til Danmark, herunder tiltaltes familiemæssige forhold og familiens langvarige tilknytning til Danmark sammenholdt med tiltaltes tilknytning til Tyrkiet, findes afgørende hensyn at tale imod at frakende tiltaltes danske indfødsret. Der er herved navnlig lagt vægt på, at tiltalte er født og opvokset i Danmark af herboende forældre, at han har været dansk statsborger i 16 år, at hans mor og søskende alle er danske statsborgere, og hans forældre og bedsteforældre på fædrene side har været i Danmark i mere end 45 år. Det må endvidere efter tiltaltes forklaring lægges til grund, at han i løbet af sin opvækst har været i Tyrkiet 8-10 gange på sommerferie, og at han i øvrigt ikke har opholdt sig i Tyrkiet, hvor han alene har to onkler og en mormor. ”

Sagen behandles under rettens journalnummer 15-570/2016.

Til top Sidst opdateret: 24-06-2016 
Retten i GlostrupseperatorStationsparken 27seperator2600 GlostrupseperatorTelefon: 43231400seperatorEmail: glostrup@domstol.dk