Tiltalte er ved dommen dømt for drab og usømmelig omgang med lig samt ulovlig besiddelse på bopælen af nogle knive.
Drabet skete den 22. december 2010, hvor tiltalte dræbte nu afdøde ved kvælning, hvorefter han gravede hendes lig ned ved Krebsedammen i Herlev.
Nævningetinget fastsatte straffen til 12 års fængsel.
Nævningetinget lagde ved strafudmålingen vægt på sagens karakter og sædvanlig praksis i tilsvarende sager. Nævningetinget fandt ikke, at der forelå hverken formildende eller skærpende omstændigheder, der gav anledning til at fravige det sædvanlige strafniveau i denne type sager.
Desuden blev den tiltalte dømt til at betale forsørgertabserstatning og en efterladtegodtgørelse til den afdødes søn.