Hop til indhold
domstol.dk

Her kan du læse om, hvem der arver efter afdøde. 

 

Der findes 2 slags arvinger: legale arvinger og testamentsarvinger.

Legale arvinger er afdødes eventuelle ægtefælle, børn, børnebørn. Efterlader afdøde sig ingen af disse, er afdødes forældre arvinger. Er afdødes forældre døde, er eventuelle søskende eller søskendebørn (nevøer og niecer) arvinger. Efterlader afdøde sig hverken forældre, søskende  eller søskendebørn, er afdødes bedsteforældre arvinger. Er bedsteforældrene døde, er disses børn (afdødes mostre, morbrødre, fastre og farbrødre) arvinger.

Testamentsarvinger er personer som afdøde har indsat i sit testamente, til at arve hele boet eller en del af boet. Afdøde kan kun råde over halvdelen af boet ved testamente, hvis afdøde efterlader sig livsarvinger (ægtefælle, børn eller børnebørn).

Legatarer er ikke arvinger, men personer som afdøde ved testamente har bestemt skal arve bestemte genstande eller beløb.

Til top Sidst opdateret: 20-12-2007 
Retten på FrederiksbergseperatorHowitzvej 32seperator2000 FrederiksbergseperatorTelefon: 99685000seperatorFax: 99685001seperatorEmail: frederiksberg@domstol.dk